Horn til iPhone

Hvad med en passiv forstærker(!) til din iPhone? Italienske Megaphone er en højst alternativ lavteknologisk løsning til et high-techprodukt.

Træt af elendige docks til iPhone? Hvad så med en dock uden nogen former for indbygget elektronik? Kun den rene lyd af den indbyggede mikrohøjttaler!

“MegaPhone” er en passiv forstærker – eller mere præcist et horn. Teknikken er den samme, som du finder på gamle tragtgrammofoner. Parker din iPhone eller iPod touch i holderen, og få lyden forstærket akustisk. MegaPhone er lavet håndlavet i keramik, og fås i en række farver, herunder forgyldt. platin og kobberfinish. Da der ingen elektronik er involveret, er tragten kompatibel med alle versioner af iPhone.

Megaphone er lavet i keramik.

MegaPhone har et design, som med rette kan kaldet tidløst, eftersom teknikken med hornhøjttalere stammer tilbage fra den reproducerede musiks tidligste dage. De blev præseneret på Salone Satellite i 2011. Hornet er udført i keramik, og stativet er af massivt træ. Stativet løfter hornet fra underlaget. MegaPhone er konstrueret, udviklet og fremstillet af designerne Enrico Bosa og Isabella Lovero i Italien. På producentens hjemmeside kan man more sig med at se videoer af det indtryk, som indretningen gør på tilskuerne.

Priserne varierer fra 399 € (ca. 3.000 kr) til 599 € (ca. 4.500 kr), afhængigt af finish. Der findes også en miniudgave til 199 € (ca. 1.500 kr).

en&is

Les videre
Exit mobile version