Nyhed

Højttalere med forstærker

Klipsch fornyer deres aktive højttalere og lover bedre lyd.

(Foto: Klipsch)

De er faktisk så gode, at de vinder tests. F.eks. vores seneste test af aktive højttalere, hvor Klipsch R-14PM løb med sejren. Den nye Klipsch R-51PM og den lidt mindre R-41PM fører stafetten videre. Og lover bedre lyd, finere finish og endelig en fjernbetjening, man kan bruge.

(Foto: Klipsch)

Den største af dem, R-51PM med 60 watt effekt, har en 13 cm stor bas-enhed – en sandwich af grafitmateriale og kobberspåner – mens den mindre R-41PM med 35 watt strøm har en bas på 10 cm.

Ligesom mange andre Klipsch-højttalere er de udstyret med et Tractrix-horn med en 25 mm aluminiumdiskant.

(Foto: Klipsch)

Ellers er de ens, men med forstærkeren i og indgangene på bagsiden af den ene af højttalerne samt udgang til den anden.

Højttalerne har USB-indgang til tilslutning af en bærbar med Spotify eller Tidal, optisk indgang til lyd fra tv’et og en lydindgang til analoge lydkilder som f.eks. en pladespiller.

Begge højttalere har også minijack-indgang, Bluetooth til trådløs musik-streaming og udgang til subwoofer.

(Foto: Klipsch)

Den 25 cm høje R-41PM, der er kompakt nok til at glide ind i en bogreol, koster 3.700 kroner parret, mens den 33 cm høje R-51PM til 4.500 kroner parret kræver mere plads omkring sig.

(Foto: Klipsch)
Les videre
Exit mobile version