Nyhed

High-end til halv pris

Dynaudios nye Evoke-højttalere bliver billigere end testvinderne, men næppe meget dårligere.

(Foto: Producent)

Dynaudio Evoke har fået teknologi fra dyrere højttalere, men prisen er ikke meget højere end for de relativt billige modeller i Excite-serien.

En del af teknologien i Evoke-højttalerne har vi allerede set i Confidence- og Contour-højttalere.

Af udseende ligner Evoke de fremragende Contour-modeller, f.eks. Contour 20, som stadig er vores reference-tovejshøjttaler i sin klasse, og serien består af to gulvstående, to standermodeller og en centerhøjttaler.

Flagskibet Evoke 50. (Foto: Dynaudio)

Nye enheder

Fælles for Dynaudio Evoke er nye Cerotar-diskanter med 28 mm ferrit-keramiske magneter, nye Esotec+ bas-enheder – og Hexis. Som er en indvendig dome til diskanten, der forbedrer luftgennemstrømningen og dæmper resonanser bedre.

Cerotar-diskanten. (Foto: Dynaudio)

Fire modeller

Flagskibet Evoke 50 har to 18 cm Esotec+ bas-enheder og en mellemtone placeret tæt ind til den nye Cerotar diskant-enhed. De 116 cm store højttalere fås i sort eller hvid lak samt valnødde- eller birkefinér.

Det samme gælder den lidt mindre Evoke 30, som har to 14 cm Esotec+ bas-enheder og en Cerotar-diskant i et 92 cm højt gulvstående kabinet.

De to kompakthøjttalere, Evoke 20 og Evoke 10, er ens bortset fra størrelsen og bas-enheden. Som er på 18 cm i Evoke 20 og 14 cm i den mere kompakte Evoke 10.

Centerhøjttaleren Evoke 25C er 60 cm bred og har to 14 cm basser samt den nye Cerotar-diskant.

Centermodellen Evoke 25C. (Foto: Dynaudio)

Anslåede priser

Priserne kendes endnu ikke, men Evoke-højttalerne forventes at starte omkring 9.000 kroner for den mindste og slutte omkring 30.000 kroner for den største model (pr. par).

(Foto: Dynaudio)

 

Les videre
Exit mobile version