Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Glimrende bliver endnu bedre

Klipsch Cornwall IV adresserer kritikken med ny højttaler-enhed.

Skrevet af / 28/01/2020 - 13:30
Glimrende bliver endnu bedre

Da vi testede de festlige Klipsch Cornwall III i 2019 – 60 år efter at de første gang så dagens lys – konstaterede vi, at den aldrende konstruktion holdt sig godt.

De brede gulvhøjttalere har gennemgået flere ændringer og forbedringer siden 1959, og nu kommer den fjerde version af de letdrevne højttalere.

(Foto: Klipsch)

Læs også: Klipsch Forte III SE – kanonseje Klipsch-højttalere

Cornwall IV ligner grundlæggende forgængeren, med en 15 tommers bas-enhed i et basreflekskabinet og to horn-enheder. En til diskanten og en større til mellemtonen.

Det kan tænkes, at Klipsch har læst vores test af Cornwall III, for det ser ud til, at de har adresseret vores eneste ankepunkter mod højttalerne.

Klipsch Cornwall IV har nemlig fået en helt ny mellemtone-enhed, der har et meget større Tractrix-formet horn med en ny 4,45 cm stor kompressions-enhed med polyamidmembran – K-702. Ifølge Klipsch skal det give bedre definition og detaljegengivelse.

(Foto: Klipsch)

Læs også: Klipsch Klipschorn – 70 år med herlig brutalitet

Diskant-enheden er en 2,54 cm kompressions-enhed med en titaniummembran, og den 38 cm store bas-enhed kender vi fra Cornwall III.

Men basrefleksportene er ændret. Klipsch siger, at de nye porte kan tåle kraftige luftstrømme bedre end før, og det giver en bedre defineret og dybere basgengivelse.

Højttalerne har også fået nye kabelterminaler, et forbedret delefilter samt kabler fra AudioQuest indvendig. Desuden er der nogle kosmetiske ændringer, f.eks. det nydesignede logo og den sortlakerede sokkel.

Men det vigtigste er, at lyden er blevet endnu bedre.

Læs også: Klipsch RF-7 III – vilddyret er blevet voksent

(Foto: Klipsch)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

0
Lyd & Billede
Scroll to Top