Genelec demonstrerede Auro-3D

Genelec gav en overbevisende Auro-3D-demo, og fremviste sin nye koaksialhøjttaler 8351.

Det var bulder og brag i Genelecs lydrum på dette års ISE-stand. Anledningen var en demonstration af det tredimensionale lydformat Auro-3D, og Genelec skuffede ikke.

Hvad enten det gjaldt fly, der fløj hen over vores hoveder, eller et orkester på hundrede mænd, var lyden intens og meget dynamisk. Men det oplevedes aldrig som for højt.

Når lyden af et fly passerede hen over hovedet, var der en meget glidende overgang fra for til bag. Og med en perfekt defineret midtpunkt i lyden fra loftet var lydbilledet hele tiden sammenhængende.

Opsætningen var af typen 11.1 og subwooferkanalen gled problemfrit ind i sammenhængen. Omkring os var placeret flere af den nye model 8351, imens 4000-serien, som er specielt designet til installationsmarkedet, var monteret i loftet.

Genelec 8351 er en koaksialhøjttaler med helt skjult basenhed.

Koaksialhøjttaler
Apropos den nye højtaler 8351, så er den en usædvanlig skabning. En koaksial mellemtone/diskant-konstruktion, mellemtonedelen er dækket af skum. Dette er for at give en helt problemfri overgang mellem de to elementer, uden det slip, som ellers ville resultere i fasefejl omkring delefrekvensen.

Mellemtonen er dækket med en slags skum for at opnå en glidende overgang mellem den og diskanten.

Endnu mere usædvanligt er det, at det ser ud som om, at højttaleren slet ikke har nogen basenhed. Det skyldes, at enheden er placeret inde i højttaleren. Der er to basrefleksåbninger i form af sprækker i toppen og bunden af frontpladen.

Refleksportene er elegant placeret i toppen og for neden på frontpladen.

For at opnå den jævnest mulige frekvensgang uanset rummet er højttaleren er udstyret med DSP-autokalibrering, som Genelec kalder AutoCal.

Læs også: Genelec har tænkt ud af højttalerboksen

Les videre
Exit mobile version