EPOS introducerer K-Serien

Der er nyt fra den klassiske britiske højttalerproducent. Og nu med stilrenere design!

eposk2

Epos har et ry for at levere vellydende højttalere til rimelige priser. Udseendet har imidlertid nok holdt salget lidt tilbage, da lyden har været pakket ind i designs der ikke altid har været lige stuevenlige. Det prøver firmaet at råde bod på nu med den nye K-serie, hvor erfaringerne fra Epic og Elan serierne er ført videre i en serie med et væsentligt mere stilrent, ”skandinavisk” design. Højttalerne leveres i en satin finish i sort eller hvid, og den enkle front uden synlige skruer giver højttaleren et elegantere udtryk.

Diskantenheden kommer fra Epic- og Elan modellerne, og er Epos’ nye soft dome-diskant med en let horn-ladning for bedre dynamik og kontrolleret spredning. Bas/mellemtone enhederne har en bred og jævn frekvensgang som gør det muligt at have et meget simpelt delefilter – et Epos særkende.

K1 og K2 skal også kunne opgraderes til aktive højttalere ved at skifte delefiltret ud med det kommende Active-K modul. Active-K indeholder udover forstærker og delefilter en højkvalitets DAC med flere digitale indgange inkl. USB, Bluetooth streaming og en analog indgang til en evt. pladespiller.

www.kcaudio.dk

K2-hvid

Læs videre
Exit mobile version