Nyhed

Devialet Phantom Reactor: Eksplosiv lillebror!

Endelig får Devialets futuristiske superhøjttalere en lillebror – og Phantom Reactor ser bestemt ikke svagelig ud.

(Foto: Devialet)

900 watt, 98 decibel og 18 Hz – 21 kHz frekvensområde er imponerende specifikationer for enhver højttaler, især når den er på størrelse med en håndbold. Og hvis vores tests af de væsentlig større Silver Phantom og Gold Phantom er noget at gå efter, er der tale om en bomstærk lillebror!

Phantom Reactor kommer i to versioner: 600 og 900, med lige så mange watts udgangseffekt. De bygger på de samme principper som den originale Phantom: En kuglerund højttaler med koaksial-enhed i front, flankeret af to sidemonterede bas-enheder med ekstra lang slaglængde.

Devialet Phantom Reactor understøtter de fleste trådløse standarder, inklusive Wi-Fi, UPNP, Bluetooth og AirPlay samt Spotify Connect. Chromecast Audio skal også være under udvikling. De fysiske tilslutningsmuligheder inkluderer optisk digital samt analog indgang.

Phantom Reactor 600 og 900 sælges stykvis og kan bruges som enkelt, fritstående højttaler (Solo) eller i højre/venstre stereokonfiguration (Duo). Bemærk dog, at Duo-indstillingen først kommer som en opgradering i 2019.

Devialet Phantom Reactor forventes på markedet i løbet af oktober. Prisen opgives at være fra 1.000 britiske pund (ca. 850 kroner) pr. styk. Dansk pris og tilgængelighed er endnu ikke bekræftet.

Mere info på Devialets hjemmeside.

 

Les videre
Exit mobile version