Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

De skal lave verdens bedste højttaler

Danske FreQuence fik frie hænder til at finde højttalernes Hellige Gral.

Skrevet af / 20/04/2016 - 16:09
De skal lave verdens bedste højttaler

Torben Mikkelsen er i sin butik FreQuence vant til at levere både løse højttalerenheder og planer til højttalere i alle størrelser. Så da han fik spørgsmålet “Kan du lave verdens bedste højttaler til os?“, sagde han selvfølgelig “det kan jeg da godt – hvornår skal du bruge den?

Spørgsmålet kom fra Danish Audio Design, der er kendt for sine forstærkere og digitalkonvertere. Men højttalere har de tidligere ikke kastet sig over.

At konstruere den bedste højttaler i verden hjemme på værkstedet er en ambitiøs plan, der bringer minder om “Bjergkøbing Grand Prix,” men spørgsmålet var alvorligt ment, og arbejdet er i gang. I den kommende måned er kabinetter klar, enheder kan monteres og det store arbejde med tuningen begynde.

I Torben Mikkelsens optik består den perfekte højttaler af 32 enheder pr kanal, fordelt på to tårnhøje kabinetter. For at skabe et realistisk lydtryk, er der valgt hele 8 stk. 10,5″ basenheder. Mellemtonen varetages af 12 5,5″ enheder, og i toppen bruges 12 dipol air motion transformere.

32 højttalerenheder indgår der, når Torben Mikkelsen bedt om at lave den bedste højttaler overhovedet. Foto: FreQuence / Danish Audio Design
32 højttalerenheder indgår der, når Torben Mikkelsen bedt om at lave den bedste højttaler overhovedet. Foto: FreQuence / Danish Audio Design

Det hjælper ikke at vælge verdens på papiret bedste diskant, bas og mellemtone. Man skal klart vælge topkvalitets-enheder, men helt essentielt, er det at de kan arbejde sammen og skabe en helhed,” siger Torben Mikkelsen.

Elektronikken der skal få de voldsomt mange højttalerenheder til at fungere sammen, kommer til at bestå af guld, rhodium, sølv og kobber. Ikke for at gøre det dyrt og fornemt, men i følge konstruktøren for at sikre, at tingene spiller bedst muligt sammen. Kabinetterne vil kunne leveres i den farve, kunden måtte ønske. Som standard i sort flygellakering.

Systemet har fået navnet “The Grail,” og det skal være færdigt i begyndelsen af juli i år. Prisen forlyder der ikke noget om, men vi er så afgjort i high-end-territorium. Så meget garanterer alene omkostningen på materialerne! Vi er lidt spændte på at høre resultatet. Kan en dansk højttalersmed mon slå selveste verdenseliten?

FreQuence
Danish Audio Design

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

0
Lyd & Billede
Scroll to Top