Nyhed

Brutal bas: Nye subwoofere fra Arendal Sound

Arendal Sound fornyer 1723-serien med fire ildsprudende subwoofere!

Arendal Sound er blevet verdensberømt for deres kraftfulde højttalere og subwoofere: Den norske producent har gjort sig bemærket for deres ekstreme ydelse og høje byggekvalitet, og den potente højttalerserie 1723 (opkaldt efter det år, hvor Arendal fik bystatus) er blevet meget populær blandt ivrige hi-fi- og hjemmebio-entusiaster.

Men meget vil have mere, som man siger, og efter to års udvikling er Arendal Sound klar med en ny serie subwoofere!

(Foto: Arendal Sound)

Arendal Sound 1723 Series subwoofere

Den nye 1723-serie lover endnu mere dynamisk og “destruktiv” bas end forgængerne: Ved hjælp af en nyudviklet 13,8 tommers bas-enhed med 50 procent større slaglængde skal de opnå endnu højere lydtryk end de nuværende Subwoofer 1, 1.5, 2 og 3.

Læs også Arendal Sound 1723 Subwoofer 2 Når det gælder ren og uanstrengt dybbas, har vi næppe hørt bedre end denne dommedagsmaskine fra Arendal.

Desuden anvender de nye subwoofere nye, kraftige forstærkere (Avalanche 800 IQ og 1200 IQ) med stor fleksibilitet og brugervenlighed. De nye forstærkere har fået et højopløst farve-display, der gør det muligt for brugeren at lave indstillinger på en enkel og overskuelig måde.

(Foto: Arendal Sound)

Fire nye modeller: Arendal Sound 1723 Subwoofer 1S, 1V, 2S og 2V

Den nye Arendal subwoofer-serie består af fire modeller med forskellig bestykning, størrelse og kabinetprincip:

Arendal Sound 1723 Subwoofer 1V er en relativt kompakt subwoofer med en enkelt 13,8 tommers enhed i et lukket kabinet og 800 watt Avalanche-forstærker.

Arendal Sound 1723 Subwoofer 1S har også en enkelt 13,8-tommer, men i et større basreflekskabinet (kan også lukkes), plus 800 watt Avalanche-forstærker.

Arendal Sound 1723 Subwoofer 2S har to 13,8-tommere i et lukket kabinet med 1200 watt Avalanche-forstærker.

Arendal Sound 1723 Subwoofer 2V har to 13,8-tommere i et basreflekskabinet (kan også lukkes) med 1200 watt Avalanche-forstærker.

Subwooferne kan leveres i sort og hvid massiv hellakering med enten mat eller high-gloss finish.

(Foto: Arendal Sound)

Pris og tilgængelighed

Arendal Sound åbner for forudbestilling af de nye subwoofere den 14. august med planlagt levering i begyndelsen af september.

Priser:
• 1723 Subwoofer 1S: Fra 1.299 euro
• 1723 Subwoofer 1V: Fra 1.599 euro
• 1723 Subwoofer 2S: Fra 1.999 euro
• 1723 Subwoofer 2V: Fra 2.499 euro

Arendal Sound

 

Les videre
Exit mobile version