Børresen X2 gulvhøjttaler

Mindre og rimeligere high-end højttaler.

BOERRESEN X2 BLACK Side Total LBG 4K DESKTOP scaled 1

Foto: Børresen

Den danske virksomhed Børresen har på rekordtid skabt sig et navn som en habil producent af high-end højttalere. Mange af dem koster mere end en bil, og de har i høj grad bidraget til Børresens succes.

Er man ikke indstillet på at undvære bilen for at købe et par højttalere, er der Børresen-højttalere som denne.

Børresen X2 kommer i handlen til november og bliver den mindste model i X-serien.

BOERRESEN X2 BLACK FrontSkewed Total DBG 4K DESKTOP scaled
Foto: Børresen

Højttalerne kan leveres i sort eller hvid, og teknologien er hentet fra Børresens større X3 og X6, men skaleret ned til en mere kompakt gulvhøjttaler. Her får man Børresens bånddiskant og to 114 mm højttalerenheder med en flettet membran i kulfiber. Den ene er en ren basenhed, mens den anden også leverer mellemtone.

BOERRESEN X2 BLACK FrontSkewed Membranes HalfClose DBG 4K DESKTOP scaled
Foto: Børresen

X2 vejer hele 36,4 kg, men er ret kompakt med en højde på 110 cm, en dybde på 55 cm og en bredde på 30 cm.

Børresen oplyser, at følsomheden er 88 dB, den nominelle modstand er 4 ohm, og de skulle have en frekvensrespons på 40 til 50.000 Hz.

Prisen er opgivet til 8.000 euro pr. par, og de kan som nævnt fås i november.

Læs videre
Exit mobile version