Guide

Black Week 2021: Anbefalede soundbars

Undgå fejlkøb under Black Week – gå efter testvinderne!
forfatter

Er du på udkig efter bedre lyd til TV-stuen? I så fald er Black Week det rigtige tidspunkt at slå til. Mange aktuelle soundbars kommer på tilbud i uge 47. Men køb ikke den første den billigste soundbar, du finder – vælg en af god kvalitet!

Undgå fejlkøb – gå efter testvinderne!

I stedet for at lade de mest nedsatte varer styre dine lyster, så er vores råd først at orientere dig om, hvilke produkter der er mest aktuelle for dig. Der er ikke meget fidus i at gøre et “røverkøb” på en vare, der ikke tilfredsstiller dine behov! Læs i stedet vores tests først, og find ud af, hvad du har brug for. Derefter kan du slå til, når en udvalgt model kommer på tilbud.

Tip: Tjenester som Prisjagt.dk og Pricerunner.dk giver live prisopdateringer og prishistorik, hvor du kan se, hvad produktet tidligere har kostet. På den måde er det muligt at bedømme, hvor godt et tilbud egentlig er. Du kan også oprette din egen “ønskeliste” og blive varslet, når prisen på disse produkter skifter.

Selv om Black Week først officielt starter i næste uge, har flere butikker valgt at skyde deres kampagner i gang inden weekenden.

Elgiganten startede allerede forhåndssalget til deres klubmedlemmer fredag. Mandag den 22. fortsætter kampagnen for alle. Af interessante tilbud finder vi bl.a. testvinderen Samsung HW-Q610A til nedsat pris.

Power er også i gang med deres Black Week-kampagne. Blandt de tilbud, der skiller sig ud, er Samsungs topmodel HW-Q960A og JBL Bar 5.1 surround.

HiFi Klubben har ikke officielt skudt deres Black Friday-kampagne i gang endnu, men de har udsalg på flere soundbars, bl.a. Samsung HW-Q910A (magen til topmodellen HW-Q960A, bare uden surround-højtalere) og ikke mindst et saftigt prisnedslag på high-end-modellen Sennheiser Ambeo!

Nu kan du gøre et TV-kup! Black Week 2021 er allerede i gang. Her er de TV’er, vi anbefaler at have i kikkerten!

Anbefalede højttalere og soundbars

Lyd & Billede har testet mange af de aktuelle soundbars og tjekker ugen igennem prisudviklingen på testvindere og anbefalede produkter. Desuden vil vi opsnappe eventuelle røverkøb på andre relaterede modeller. Orientér dig på forhånd og slå kløerne i de bedste tilbud!

Her er de soundbars, vi anbefaler at holde nøje øje med i løbet af Black Week 2021 …

TCL TS8132EU

TCL stiller op med en af de billigste soundbars, der kan tilbyde “ægte” Atmos-lyd. Og til prisen lyder den rigtig fint!

JBL Bar 5.0 MultiBeam

Bas nok uden subwoofer

JBL Bar 5.0 er en enkel og elegant soundbar, som ikke har brug for en subwoofer for at give bas nok.

Sonos Beam (Gen 2)

Ny Sonos Beam: Sikke en stor lyd!

Sonos Beam var allerede den bedste kompakte soundbar. Med Dolby Atmos er den nye generation endnu bedre.

Samsung HW-S66A / HW-S67A

Fin soundbar til The Frame

Samsung HW-S66A er en stilig soundbar, der appellerer til både øjne og ører.

Samsung HW-Q610A

Imponerende lydbillede

Samsung HW-Q610A er en fremragende soundbar med stor, tredimensionel lyd, og Atmos-effekterne er til at tage og føle på.

Samsung HW-Q810A

Kompakt og kraftfuld Atmos-soundbar

Står en ny soundbar på ønskelisten? Samsung HW-Q810A er et fint match til producentens egne TV’er.

Klipsch Cinema 600

Benhård bas

Med Klipsch ved roret kommer der liv i de små hjem, når kuglerne flyver, og eksplosionerne brager løs. Det her må være det mest intense, vi har hørt til denne pris!

DALI Katch One

Brillerer på musik

Der er få soundbars, der lyder så musikalsk som DALI Katch One.

Sonos Arc

Sonos Arc er en vellykket Atmos-soundbar

Endelig kommer Sonos med en stor soundbar. Arc understøtter Dolby Atmos og har desuden nogle smarte tricks oppe i ærmet.

Samsung HW-Q960A

Samsung HW-Q960A imponerer med en hårdtslående og helomsluttende surround-lyd. Et rigtig godt køb!

Bowers & Wilkins Formation Bar

Soundbar i musikkens tjeneste

Formation Soundbar gør et lige så godt stykke arbejde på musik som på film. Opløst, varmt og vanedannende.

Sony HT-A7000

Hvor god er Sonys bedste soundbar?

Sonys nye soundbar-flagskib HT-A7000 er spækket med funktioner, der skal give fuldkommen surround-lyd. Men den koster!

Klipsch Cinema 1200

Helt vanvittig hjemmebiolyd

Klipsch Cinema 1200 forvandler stuen til et inferno af lyd! Magen til soundbar findes vel næppe, men den er ikke lige god til alt.

Sennheiser Ambeo Soundbar

Verdens bedste soundbar

Det er lykkedes Sennheiser at lave verdens bedste soundbar – i første forsøg! Men hvem i alverden er den beregnet til?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *