BeoLab 18 findes nu også i valnød

Hvis du hidtil har tøvet med at anskaffe et sæt af B&O's trådløse højttalere, fordi frontlamellerne ikke passede til boligindretningen, så er chancen der nu.

Det er knap et år siden, at Bang & Olufsen lancerede sine trådløse BeoLab 18-højttalere (faktisk præcis 11 måneder i dag), og de har i den grad været en succes, både designmæssigt og lydmæssigt. Vores tester kaldte dem således “en trådløs sensation”.

Nu har B&O trimmet lidt på designet og lavet en version, hvor de meget karakteristiske lodrette trælameller, der både fungerer som frontstof og spredelinse, er erstattet af lameller i valnødetræ.

Højttalerne koster 33.990 kroner parret, inklusiv gulvfod eller vægbeslag, men med sorte eller hvide lamelfronter. Lamelfronter i valnød koster 9.990 kroner for et sæt. Egelamel-fronterne er lidt billigere, nemlig 7.990 kroner for et sæt.

Les videre
Exit mobile version