XGIMI MoGo 4: Nu med indbygget batteri 

På farten til sommer? Nu bliver det nemmere at medbringe det store 'lærred'.

MoGo 4 Series two girls holding

Den kinesiske projektorspecialist XGIMI lancerer nu to nye bærbare modeller i sin populære MoGo-serie: MoGo 4 og MoGo 4 Laser er efterfølgerne til MoGo 3 Pro, som vi tidligere har testet med gode resultater — og den nye generation lover flere konkrete forbedringer.

Nu med indbygget batteri!

For det første har begge modeller nu fået indbygget batteri i modsætning til MoGo 3 Pro, som krævede et eksternt batteri. Batteritiden opgives til at være op til 2,5 timer i eco-mode: Det skulle være nok til at se en spillefilm i fuld længde uden at skulle lade op, men vil du have mere lysstyrke, kan det komme til at knibe. Men du kan også købe en separat fod med en større batteripakke (XGIMI PowerBase Stand).

XGIMO MoGo 4. (Foto: XGIMI)

Vægten er øget fra 1,1 til 1,3 kg på grund af batteriet, men projektorerne er stadig ikke større end en termokande. Begge projektorer kører Google TV med understøttelse af bl.a. Netflix og Prime Video og leveres med en kompakt IR-fjernbetjening fastgjort med snor og en større fjernbetjening med baggrundsbelyste knapper.

To modeller med forskellige lyskilder

MoGo 4 bruger LED-baseret lys, mens dens storebror, MoGo 4 Laser, bruger triple laser-teknologi, hvilket er ret sjældent for en bærbar projektor. Den giver højere lysstyrke (550 ISO-lumen) og et bredere farverum (110 procent BT.2020). Standardmodellen stopper ved 450 ISO-lumen, og begge har 1.080p-opløsning.

De to modeller har også en standard HDMI-port, som erstatter den lidt kluntede mikro-HDMI-indgang, hvilket gør det nemmere at tilslutte både spilkonsoller og mediebokse. En indbygget 360-graders drejelig fod giver større fleksibilitet,

Lyden kommer fra de indbyggede Harman Kardon-højttalere, og projektoren kan også fungere som en Bluetooth-højttaler med belysning, der pulserer i takt med musikken.

XGIMI giver også mulighed for at bruge projektoren som stemningslys: MoGo 4 leveres med et magnetisk filter kaldet Sunset, mens Laser-Pro-modellen har fire filtre, som kan kontrolleres via en app. (Foto: XGIMI)

Læs også TEST: XGIMI MoGo 3 Pro med Powerbase Med den bærbare XGIMI MoGo 3 Pro behøver du ikke at gå glip af de store begivenheder - bare tag det store lærred med dig, uanset hvor du er.

Pris og tilgængelighed

XGIMI MoGo 4 og MoGo 4 Pro vil være i handelen fra juni/juli 2025 og kan købes på XGIMI.com og hos udvalgte forhandlere, blandt andet hos Power. Projektorerne sælges separat eller med ekstraudstyr som f.eks. batteripakker og sammenfoldelig skærm.

XGIMI MoGo 4: 5.599 kr.

MoGo 4 Laser: 7.459 kr.

Læs videre
Exit mobile version