Surroundsystem med indbygget WAF

Ud over et "konevenligt" design lover Philips også, at det nye surroundanlæg giver både fleksibilitet og god lyd.

Foto: Philips/Gibson

En af de vigtigste tekniske forkortelser er WAF (Wife Acceptance Factor). For skal udstyret anbringes i dagligstuen, må hele husstanden nødvendigvis være enige om det. Noget, der i særlig grad kan være en udfordring, når det gælder surroundanlæg – og deraf følgende kabeltræk på kryds og tværs til et arsenal af højttalere i hele stuen.

Soundbaren løser til en vis grad problemet på de forreste kanaler, men der skal stadig baghøjttalere til. Philips’ nyeste bud er Fidelio E6. Ikke blot er de nødvendige baghøjtalere trådløse, man kan også sætte dem tilbage på en diskret plads efter brugen.

Du får automatisk stereolyd, men anlægget leverer også 5.1 surroundlyd med et snuptag. Toppen tages af to af højtalerne, og anbringes som baghøjtalere, og en særlig algoritme sørger for at tilpasse lyden til rummet,” siger Account Manager John Bundgaard fra Gibson Brands, der står bag Philips’ audioprodukter.

De trådløse baghøjttalere har op til fem timers spilletid. Foto: Philips/Gibson

En opladning giver op til fem timers spilletid, og de trådløse højttalere kan ud over tv-lyd også bruges til bærbar underholdning i hele huset, da der er indbygget Google Cast og Spotify Connect.

Philips Fidelio E6 har angiveligt en forstærkereffekt på 270 watt RMS til frontkanalerne, 90 watt til subwooferen og 180 W til hver af de to baghøjtalere. Dolby Digital og Pro Logic II er undserstøttet. Altså ikke de nyeste formater, men tilstrækkeligt til at fornemme stationstemningen i bagkanalerne.

Philips Fidelio E6 har en vejledende udsalgspris på 7.499 kroner.

Foto: Philips/Gibson
Les videre
Exit mobile version