annonce

Pioneer fornyer topklassen

Surroundreceivere

Tre nye surroundreceivere overtager i toppen. Blandt dem Pioneers første 11-kanals-forstærker nogensinde.

Foto: Pioneer
annonce

SC-LX701, LX801 og LX901 er Pioneers nye modeller i den øverste klasse, hvor topmodellen LX901 er selskabets første hjemmebiografforstærker med 11 kanaler. Det betyder, at den er i stand til at levere Dolby Atmos og DTS:X i fuld 7.2.4-konfiguration uden behov for yderligere forstærkning.

Alle modtagere har en ny og ifølge Pioneer brugervenlig skærmmenu, og de har også trådløs multirumsfunktionalitet med FireConnect. Har du kompatible trådløse højttalere i andre rum i huset (både Pioneer og Onkyo med FireConnect understøttes), kan alle tale sammen og afspille den samme lyd. Eller spille forskellig musik på dem alle, hvis du har lyst. Pioneer gør derfor som så mange andre, og går efter struben på Sonos. Systemet understøtter de mest populære streamingtjenester, herunder Tidal, Spotify og Google Cast.

Se også: Stortest af multirumssystemer

Rumkalibrering
Receiverne er udstyret med Pioneers mest avancerede rumkorrektionsløsning, kaldet MCACC Pro. Den kalibrerer højttalerne automatisk til rummet og arbejder i sync med en såkaldt Reflex Optimizer, en funktion, der skal levere ideel, objektbaseret lydgengivelse. Det vil sige, at objekterne i lydbilledet, der er placeret mellem de fysiske højttalerkanaler, skal kunne placeres fejlfrit af lytteren. Effektforstærkerene er af typen Direct Energy klasse D, som skulle sikre det samme udgangsniveau i alle kanaler uden tab af effekt og med mindre støj end nogensinde takket være den kortest mulige signalvej.

Hvis du ikke normalt ser film i bælgmørkt med projektion, vi tror sølvfarvet ser endnu bedre end sort. Foto: Pioneer
Hvis du ikke normalt ser film i bælgmørke med projektor, synes vi, at sølvfarvet ser endnu bedre end sort. Foto: Pioneer

Air Studios-certificering
De øverste modeller LX801 og LX901 er blevet finlyttet og tunet efter instruks af lydteknikere på Air Studios i London, det legendariske lydstudie, der blev grundlagt af ingen ringere end Sir George Martin i 1969.

Effekt
Pioneer er en af de producenter, der er begyndt at opgive total effekt med alle kanaler drevet samtidig. Det giver 760 watt samlede effekt for LX701 (9 kanaler, cirka 84,5 W/kanal.), 770 watt for LX801 (9 kanaler, cirka 85,5 W pr. kanal), imens LX901 afgiver 880 watt (11 kanaler á 80 W). Alle er målt i 8 ohm ved 1 kHz og med en harmonisk forvrængning på én procent. Ved to-kanals stereolyd er LX701 opgivet til 2 x 135 W (8 ohm, 20 Hz-20 kHz, 0,08% THD), imens LX801 leverer 2 x 140W, og det samme gør LX901.

Alle modtagere bruger ESS SABRE32 Ultra digitalkonvertere til at omdanne digitale signaler til analog, og understøtter dermed også højtopløst lyd i masser af formater.

annonce

Pris og tilgængelighed
Alle modtagere kan købes fra september, og priserne er som følger:
SC-LX701 13.999 kr
SC-LX801 16.999 kr
SC-LX901 24.999 kr

annonce

Det er lidt uklart, om LX701 og/eller 801 har lydprocessering i 11 kanaler, så man kan tilslutte en ekstra forstærker for at opnå en 11-kanalers opsætning. I så fald vil der potentielt være penge at spare i forhold til at købe en SC-LX901.

pioneer.dk

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Klipsch lytter til kritik og forbedrer højttaler

Bliv fit med Philips

Er der forskel på højttalerkabler – og hvorfor?

Ny telezoom til Pentax-fotografer

Denne netværksafspiller er alt, hvad du behøver. Måske nogensinde.

En Grammy til Norge

Det bedste begynderkamera er blevet endnu bedre

Fujifilm har forbedret alt det, vi kritiserede ved X-T100.

Få bedre video-optagelser med en gimbal

JBL udfordrer Klipsch Reference

Microsofts halvhjertede iPad Pro-dræber fortsætter tradition og fejler

Gallapremiere på Ragnarok – se billeder og video

Sonos-chef: Undskyld!

Denne lyd kan du godt glemme med trådløse hørepropper

Sonos-chef: Undskyld!

Alle produkter vil fortsat fungere efter maj, lover Sonos' CEO, Patrick Spence.