McIntosh MX200 AV processor

Understøtter 8K-video og Dolby Atmos.

MX200 Angle Left hi res 1920x1029 1

Foto: McIntosh

Med 11,2 kanaler og understøttelse af 8K-video, Dolby Atmos og DTS:X i et relativt kompakt format bør McIntosh MX200 kunne udfylde rollen som center og processor i ethvert hjemmebioanlæg. Vel at mærke hjemmebio for viderekomne. For MX200 er spækket med alt, hvad man har brug for i en moderne hjemmebiograf.

Læs også Nyhed: McIntosh MX180 MX180 A/V Processor understøtter 8K-video.

MX200 Front Top hi res

Den understøtter 5.1, 7.2.4 og 11.2 kanaler, og med fem HDMI-indgange er der ikke mangel på tilslutninger til kilder. Den ene af dem understøtter 8K60Hz og 4K120Hz video, og selvfølgelig HDCP 2.3, HDR, Dolby Vision, HDR10+, HLG, 4:4:4 farve, Rec. 2020 og 3D-video.

MX200 Back Angle hi res
Foto: McIntosh

HDMI med retur (eARC) er selvfølgelig på plads. Det samme er digitale og analoge indgange, udgange til to subwoofere, og en pladespillerindgang til MM-pickup er også inkluderet. Signalbehandlingen styres af syv 32-bit digitale konvertere, og brugeren har adgang til justering af bas og diskant.

MX200 Inside hi res
Foto: McIntosh

Men den er også udstyret med Dirac Live-rumkorrektion, som betyder, at man kan tilpasse lyden fra alle højttalerne til det rum, hvor anlægget er placeret, så lyden optimeres over hele frekvensområdet.

Foto: McIntosh

Processorens konfiguration kan kopieres til en USB-nøgle til backup og installation, og MX200 understøtter styring via Control4 og Crestron.

MX200 kommer i handelen til efteråret til en pris på 8.300 euro.

Læs videre
Exit mobile version