Search
Generic filters

Atmos-soundbar fra TCL er ikke som de andre

RayDanz er en lovende – og billig – Atmos-soundbar, som nu er i Danmark.

TCL er bedst kendt for deres prisvenlige TV’er, som de generelt lykkes godt med. Med den nye RayDanz håber de også at kunne slå sig op i det benhårde soundbar-felt.

Ud over at inkludere en trådløs subwoofer er det en Atmos-soundbar. Det betyder, at den ud over at simulere surround-lyd, der lyder, som om den kommer fra begge sider og bagfra, også simulerer lyd i højden – dvs. lyd, der lyder, som den kommer fra loftet. For at give et ægte tredimensionelt lydbillede.

Normalt koster Atmos-soundbars meget mere end de 3.500 kroner, der forlanges for TCL RayDanz. Det er kort og godt en af de billigste soundbars på markedet med Atmos-understøttelse.

Læs også Sonos Arc er en vellykket Atmos-soundbar Endelig kommer Sonos med en stor soundbar. Arc understøtter Dolby Atmos og har desuden nogle smarte tricks oppe i ærmet.

RayDanz = lydreflekser

Hvor næsten alle andre soundbars bruger en masse digital lydprocessering for at forsøge at simulere surround-lyd, har TCL valgt at gøre det meste akustisk.

Der er brugt en stor waveguide på venstre og højre side af soundbaren, som dirigerer lydbølgerne i den rigtige retning, så lyden fra bagkanalerne slår ind i side- og bagvæggene og derefter reflekteres tilbage til lytteren både forsinket og fra en anden vinkel end den lyd, der kommer fra frontkanalerne.

Det er denne teknologi, TCL kaldet RayDanz (lydstråler, der danser rundt i rummet), hvilket også bliver oversat til lydreflekser. Tanken er, at man får mindre falsk surround-lyd, og at det lyder mere organisk, end hvis man kun baserer sig på digital processering.

Desuden får man en større “sweetspot”, altså at det ikke kun er den person, der sidder lige midt i sofaen, der får den bedste surround-lyd, som soundbaren kan levere. Man kan i højere grad bevæge sig rundt i rummet og stadig få samme oplevelse.

Selve Dolby Atmos-processeringen for at skabe højde udføres ikke af højttalere, der peger opad. Den del er nemlig ren DSP. Vi fik da også en god følelse af højde, da vi hørte RayDanz på IFA-messen sidste år.

(Foto: TCL)

Præsenteret på IFA 2019

For selv om RayDanz først nu er kommet i butikker her til lands, er den ikke helt ny. Vi oplevede den nemlig på IFA-messen i Berlin allerede sidste efterår. Og det, vi hørte, var lovende. Man kunne bevæge sig rundt i højere grad end med andre soundbars, og lyden var mere naturlig, end vi forventede fra en soundbar til 3.500 kroner fra en producent, der slet ikke er kendt for at lave soundbars.

RayDanz løb da også med prisen Best of IFA Award. Senere fik den hele seks Best of CES 2020 Awards, så det kan godt være, at vores første indtryk varer ved, når vi får testet den mere grundigt.

Vi har netop fået TCL RayDanz TS9030, som er dens fulde navn, ind til test. Følg med her på kanalen!

Fakta – TCL RayDanz (TS9030):
• RayDanz-teknologi (waveguide)
• Dolby Atmos
• Trådløs subwoofer
• Trådløs musik-streaming via Bluetooth
• Maksimal lydkapacitet: 540 W
• Ekstra centerkanal
• HDMI- og HDMI ARC-indgang
• Matcher bedst TV’er fra 55 tommer og op
• Mål: 1050 x 58 x 110 mm
• Pris: 3.490 kr.

tcl.com

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    I dag kom traileren til den første norske originalfilm fra Netflix: Kadaver.
    Med Netatmo Smart Video-dørklokke kan du se, hvem der ringer på, og tale med dem hvor som helst fra.
    Kompakt high-end med kræfter nok.
    Endnu en svensk originalserie på vej fra streaming-giganten.
    SteelSeries Arctis 9 er et trådløst headset med surround-lyd, der duer til både PC og PlayStation.
    GoPro Hero9 Black har 5K-video og endnu bedre videostabilisering – og har endelig fået selfie-skærm.
    Et nærmere kig på den nye Xbox, både udenpå og indeni.
    Den 30. oktober er der premiere på 2. sæson af The Mandalorian på Disney+.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Klipsch The Fives

    Vejl.pris 7499 kr Trådløse stereohøjttalere

    Denon Home 350

    Vejl.pris 6998 kr Nobelt ydre – magtfuldt indre

    Canton Pro XL.3

    Vejl.pris 3015 kr Anonyme og uengagerende

    Monitor Audio Climate 60

    Vejl.pris 3798 kr Spilleglæden vejer op
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

    Nu kan du downloade Disney+

    Disneys nye streaming-tjeneste er omsider tilgængelig til
    download på en række forskellige platforme. Her finder du den!







     
    Læs mere >>
    close-link