Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

WiMP Hi-Fi kommer!

Endelig! Med WiMP Hi-Fi får vi musikstreaming i cd-kvalitet.

Skrevet af / 11/06/2013 - 10:18
WiMP Hi-Fi kommer!

Til sommer lancerer WiMP deres nye tilbud til alle, som er optaget af lydkvalitet – nemlig WiMP Hi-Fi. Vi taler streaming i tabsfri cd-kvalitet (FLAC), så nu kan audiofile for alvor tage streaming i brug i stuen! Vi har fået at vide, at tjenesten kommer til august, men tidspunktet er ikke officielt bekræftet.

Omkring dobbelt pris
Prisen vil ligge på omkring det dobbelt af nuværende WiMP Premium, som koster 99 kroner om måneden. Produktet vil foreløbig blive tilgængeligt på Android-telefoner og –tablets, iPhone, iPad og iPod Touch samt hi-fi anlæg fra Sonos og Bluesound.

Også bedre lyd med WiMP Premium
I slutningen af sidste år startede WiMPs projekt med at forbedre lydkvaliteten ved at droppe alt tabskomprimeret musik fra deres servere og erstatte alle moderfiler med tabsfri FLAC-musik. Sidste opdatering fra en pressemeddelelse er, at den meste musik nu ligger i FLAC-formatet. Der mangler at blive konverteret noget fra EMI´s katalog fra WMA LL til FLAC og noget af Sonys katalog er fortsat under konvertering. Men omkring midt juni skal alt være 90 procent færdig. De mindre Indie-selskaber tager lidt længere tid, men WiMP lover, at der arbejdes ihærdigt med at nå i mål.

Ved at have alt lagret i FLAC undgår man transkoding fra et tabsformat til et andet, som markant degraderer lyden. Dermed vil også abonnenter af dagens WiMP Premium opleve bedre lyd nu, end de gjorde før. Lyden i dette abonnement leveres nu i to valgfrie kvaliteter, 96 AAC+ som standard og 3220 AAC i høj kvalitet. Dette kan du vælge i indstillingerne.

Men for os, som ikke synes dette er godt nok, kommer altså så WiMP Hi-Fi, i ægte cd-kvalitet.

Tjenesten har været beta-testet blandt et antal udvalgte brugere siden midten af marts, med vældig gode tilbagemeldinger. Vi har selv haft adgang til betaversionen og stiller os i rækken af begejstrede.

Størst udbytte på komprimeret pop?
– Mange tror, at det er dynamisk musik som jazz og klassisk, som har størst udbytte af lossless, men jeg vil faktisk hævde, at det er modsat, siger Pål Bråtelund, produktudvikler i WiMP. – Disse genrer er som regel masteret således, at der bliver minimalt tab, når det komprimeres. Moderne pop derimod, hvor ALT ER HØJT, gør det vanskeligt for codec’en at plukke ud, hvad der skal sænkes for at nå maksimum bitrate. Pop og rock fra de sidste ti år er altså det, som giver mest mening med at lytte til lossless.

Pop og rock fra de sidste ti år er altså det, som giver mest mening med at lytte til lossless, mener Pål Bråtelund, produktudvikler i WiMP.
Pop og rock fra de sidste ti år er altså det, som giver mest mening med at lytte til lossless, mener Pål Bråtelund, produktudvikler i WiMP.

Mens vi godt ved, hvad Pål Bratelund mener, er det efter vores mening alligevel sådan, at moderne pop, hvor alt er sønderknust i masteringen, aldrig lyder specielt godt, uanset musikformat. Så selv om forskellene måske er større med sådanne indspilninger, vil godt masteret musik stadig kunne give endnu større lytteglæde, specielt i tabsfri kvalitet.

Sonos, Bluesound og Android
WiMP Hi-Fi bliver som nævnt tilgængelig i løbet af august på WiMP.dk. Allerede nu findes tjenesten i beta for specielt indviede, mobile Android-enheder og indbygget i anlæg fra Sonos og Bluesound. Logitech-produkter er ude på et sidespor, da Logitech er i færd med at bestemme sig for, hvad de vil gøre med lydprodukterne i fremtiden. Squeezebox-navnet er lagt ned og erstattet med UE (Ultimate Ears), men der, hvor der tidligere fandtes hi-fi produkter som Squeezebox Touch og Transporter, er det nu kun en bordradio tilbage. Ikke lige produkter, som behøver et FLAC-abonnement.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top