Nyhed

Trådløs Marantz-forstærker

Marantz bliver trådløs med HEOS.

Vi har en svaghed for lyden fra Marantz-forstærkere. Silkebløde detaljer og realistisk dynamik i stilrene kabinetter proppet med avanceret teknik. Den slags kommer der fine musikoplevelser ud af.

Marantz er heller ikke blandt dem, der hyppigst skifter produkterne ud. Levetiden er som regel lang, for hvorfor skifte noget ud, der fungerer, kan det virke, som om de mener.

Men nu udsender de en helt ny forstærker med HEOS indbygget. Dvs. at den er trådløs, samtidig med at man kan tilslutte både analoge og digitale lydkilder.

(Foto: Marantz)

Diskret forstærker

Mens Marantz PM7000N på 2 x 60 watt er bygget op, som vi kender Marantz, altså med diskrete komponenter og Marantz’ HDAM-transistorer, har forstærkeren også fået et HEOS-modul indbygget. Det giver dig trådløs streaming med Bluetooth (bemærk antennerne på den sorte version).

(Foto: Marantz)

AirPlay 2

Den understøtter afspilning fra alt. Spotify, Tidal, Deezer og Amazon Music HD kan styres fra HEOS-app’en, enten med Bluetooth og Wi-Fi eller via en trådløs netværks-router koblet til Ethernet-indgangen, og PM7000N har AirPlay 2-understøttelse indbygget.

I HEOS-app’en kan man også tilføje TuneIn internetradio med over 30.000 radiostationer via nettet.

(Foto: Marantz)

DAC og phono-trin

Forstærkeren har indbygget digitalkonverter (DAC), med to optiske og en koaksial indgang, og man kan afspille højopløst lyd fra en USB-nøgle eller fra en computer koblet til det trådløse netværk.

DAC’en understøtter op til 24 bit/192 kHz opløsning plus DSD samt de sædvanlige lydformater som FLAC, ALAC og WAV. Underligt nok nævner Marantz ikke noget om MQA-understøttelse, som vi finder på Tidal Masters.

PM7000N har også indgang til pladespiller med Moving Magnet-pickup (MM), og de digitale kredsløb kan slås fra for at dæmpe støj, når man hører vinylplader.

PM7000N stacket med en CD-afspiller på toppen. (Foto: Marantz)
Les videre
Exit mobile version