Thorens jubilæumspladespillere

Thorens fejrer sine 130 år med to lækre pladespillere

thorens206

I forbindelse med årets High-End-messe i München var vi med på en forpremiere på de nye pladespillere fra Thorens. Nu er de også blevet tilgængelige i butikkerne. Thorens er verdens ældste producent af pladespillere og kan i år fejre 130 års jubilæum. Den dag i dag fremstiller Thorens som én af de få både fuldautomatiske, semiautomatiske og manuelle pladespillere.

Thorens TD 206 og TD 209 pladespillerne er de yngre søskende til den prisvindende TD 309. Men de lever ikke i skyggen af deres ældre bror. Begge modeller  deler en række tekniske funktioner med TD 309.  TD 206 og TD 209 anvender en todelt aluminium/akrylpladetallerken. Den højtydende servostyrede DC motor – som er lånt fra TD 309 – giver justerbar remspænding og gør at man kan finjustere pladetallerkenens hastighed. Den fabriksmonterede pickup er den velanskrevne AT-95 B.

Den helt nye TP 90 tonearm er baseret på den gennemprøvede  TP 92 og bruger det samme lavfriktions leje og Zero-stiction anti bias system. Armrøret, der er fremstillet af valset aluminium, dæmpes ved hjælp af RMR teknologi (nedsat modal-resonans). Tonearmens højde, azimuth og udhæng er justerbare.

Begge modeller findes i highgloss sort, highgloss hvid og highgloss rød og begge modeller koster 6.995 kr.

www.radioactiv.dk

Læs videre
Exit mobile version