Streamingforstærkere fra Electrocompaniet

Nu kan du få trådløs musikstreaming indbygget i forstærkeren eller købe en separat til højttalerne i køkkenet.

Foto: Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Electrocompaniet har udviklet sin egen streamingplatform, og de ruller den nu ud i en række nye produkter. Som den kommende ECI 6DX, en integreret 125 W-forstærker baseret på ECI 6D, men med trådløs streaming integreret. Det er på vej til butikkerne nu, til en anslået pris på knap 30.000 kroner.

De velkendte ECI 6D- og DS-udgaver med digitalkonverter og streaming vil stadig kunne købes, men DX-udgaven bliver det foreløbige flagskib blandt integrerede forstærkere.

Foto: Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Som man kan se, har DX-udgaven både analoge og digitale indgange – ligesom som DS modellen. Men derudover har den Ethernet, USB og Wi-Fi for henholdsvis kablet og eller trådløs streaming.

De, der nu ærgrer sig over at have købt en ECI 6D eller 6DS, kan tage det med ro. Electrocompaniet tilbyder nemlig en opgradering til DX-versionen for ejere af den tidligere model. Ifølge Electrocompaniet behøver du kun at kontakte nærmeste forhandler, som derefter sørger for resten. Mod en passende betaling.

Udover den trådløse ECI 6DX frigives også en stremimgforstærker – endda i tre udgaver.

Den kaldes Rena og ligner en steampunket Mac Mini. Rena fås i tre konfigurationer: Som rent streamingmodul, som streamingmodul med lyd via HDMI-tilslutninger (tre ind og én ud), samt som forstærker med streaming og HDMI.

Foto: Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Priserne starter omkring 2.500 kroner for den simpleste version af Rena og ender på ca. 4.000 kroner for SHA-1 på billedet herover med indbygget forstærker.

Med sådan en kan man streame fra Tidal eller Electrocompaniets egen app og sammensætte et lille anlæg med højttalere og en SHA-1.

I løbet af sommeren opgraderes softwaren i alle streamingprodukter fra Electrocompaniet med et partymode, så du kan streame musik samtidig til flere rum.

Les videre
Exit mobile version