Pro-Ject Tuner Box S3 DAB+ radio

Den så vi ikke komme!

Tuner Box S3 DAB silver scaled 1

Foto: Pro-Ject

Når en pladespillerproducent lancerer en radiomodtager, kan man ikke undgå at blive lidt overrasket. Men på den anden side producerer Pro-Ject trods alt allerede elektronik og har forstærkere, CD-afspillere og phono-trin i sortimentet.

Så derfor er det måske ikke så overraskende, at de lancerer Pro-Ject Tuner Box S3 DAB+.

Som altså er en tuner med FM, DAB+ og netradio.

Tuner Box S3 DAB black
Foto: Pro-Ject

Med den kan man modtage radiostationer fra både FM og DAB, og med netradio kan man finde yderligere et par tusinde radiostationer rundt om i verden. Dermed er Tuner Box S3 DAB+ den rene verdensradio.

Den betjenes med en medfølgende fjernbetjening og kan tilsluttes anlægget på sædvanlig vis fra RCA-udgangene på bagsiden. Man kan også tilslutte den til en DAC, enten via optisk eller koaksial udgang.

Tuner Box S3 DAB backside
Foto: Pro-Ject

Og det er ikke alt. På forsiden har den en hovedtelefonudgang, der understøtter op til 2 x 75 mW effekt ved 32 Ohm, så man uforstyrret (og uden at forstyrre) kan høre radio.

Tuner Box S3 DAB+ kan fås fra oktober til en pris på 449 euro, hvilket svarer til lidt over 3.000 kroner.

Læs også TEST: Yamaha R-N2000A Receiveren fra Yamaha kan alt, den ligner en million, og den lyder fænomenalt godt.
Læs videre
Exit mobile version