Nyhed

Pro-Ject Phono Box RS2

Lad dig ikke narre af størrelsen – Phono Box RS2 har alt, hvad en vinylentusiast har brug for.

Egentlig er det pudsigt, at der findes så få forstærkere med indbygget pladespillerindgang. Især når man ved, at salget af pladespillere holder sig stabilt højt.

Dermed er der mange, der har brug for en ekstra forstærker, et phono-trin, mellem pladespilleren og forstærkeren, som er tilpasset signalet fra pickuppen. Disse phono- eller RIAA-trin, som de også kaldes, findes i alle prisklasser, og de mest simple koster kun nogle hundrede kroner.

Pro-Ject Phono Box RS2 koster en del mere, men så er den også langt mere avanceret end de billigste. Her kan man tilslutte en pladespiller med enten MC- eller MC-pickup, og brugeren kan også justere forstærkningen i fire trin og tilpasse impedansen til MC-pickupper.

Hvis man bruger en MM-pickup, kan kapacitansen justeres i otte trin, og den har endda EQ-tilpasning til både RIAA- og Decca-kurver. Balancen mellem højre og venstre kanal kan finjusteres, og som man kan se på bagsiden, har den både balancerede ind- og udgange.

Indvendig er den opbygget som en balanceret forstærker med separate komponenter. Ingen op-amps er brugt, hvilket øger prisen, men kan give meget bedre lyd.

Pro-Ject Phono Box RS2 er prissat til 1.500 euro og fås i sort eller sølvgrå.

 

Les videre
Exit mobile version