Pro-Ject Perspective Final Edition pladespiller

Få dit navn på en af de sidste.

Pro Ject Perspective Final Edition2

Foto: Pro-Ject

Hvis man ser bort fra Michell Gyrodeck, har der været langt mellem de transparente pladespillere. Pro-Ject er måske det eneste firma, der gennem længere tid har haft nogle modeller i transparent akryl.

Som denne, Pro-Ject Perspective, der har været i produktion i en årrække. Men nu er det slut.

Pro Ject Perspective Final Edition 8
Foto: Pro-Ject

De vil nu fremstille 400 styk, som de kalder Perspective Final Edition.

Pladespilleren er bygget som en 6.9 Perspective fra 90’erne. Med en akrylplint som base for en remdrevet tallerken, som hviler på tre justerbare fødder, og hvor motoren er placeret på den modsatte side af tonearmens base.

Armen har et 230 mm kulfiberarmrør med højdejustering og monteret med en Ortofon 2M Bronze MM-pickup.

Pladetallerkenen er fremstillet af aluminium med Pro-Jects TPE-dæmpning, hvor stålakslen roterer i et messingleje.

Pro Ject Perspective Final Edition4
Foto: Pro-Ject

Pladespilleren leveres også med en støvlåg og et personligt certifikat, og hvis man ønsker det, kan man bestille en nummereret plade med sit navn på.

De 400 eksemplarer kan bestilles nu, og prisen er opgivet til 1.400 euro.

Læs også TEST: Pro-Ject The Classic Evo Pro-Ject har opgraderet retro-pladespilleren The Classic og skabt et af de bedste køb i klassen.

Fakta

Læs videre
Exit mobile version