Pro-Ject AC/DC pladespiller

På tide at støve AC/DC-pladerne af!

ACDC Turntable Cutout

Foto: Pro-Ject

Nogle måneder før AC/DC skal på turné, lancerer pladespillerspecialisten Pro-Ject en pladespiller specielt til fans af det australske rockband AC/DC.

Pladespilleren kommer knap tre år efter, at Pro-Ject udgav en Metallica-pladespiller, og selvom du helt sikkert kan afspille Metallica-album på den nye AC/DC-pladespiller, passer Highway to Hell eller Thunderstruck nok bedre.

Læs også Nyhed: High End 2022: Pro-Ject Metallica Turntable Blandt Pro-Jects mange nyheder på High End-messen faldt vi for denne Metallica-inspirerede pladespiller.
ACDC Turntable Lifestyle 2
Foto: Pro-Ject

Pladespilleren benytter klassisk remdrift, der driver en indre tallerken i akryl og en rødfarvet glastallerken ovenpå. Selve plinten er sort MDF formet som et lyn, og i den ene ende af lynet sidder der en 8,6-tommers arm – ikke en helt almindelig tonearm, da armen er lavet af gennemsigtig akryl. I enden af denne sidder den velkendte Ortofon 2M Red, en MM-pickup, som vi har gode erfaringer med.

ACDC Turntable Detail Tonearm scaled
Foto: Pro-Ject

AC/DC-pladespilleren er hele 50 cm bred og hviler på justerbare fødder. Et rødt LED-panel lyser op gennem glastallerknen og skaber den rette stemning. Så er det bare at afstøve AC/DC-pladerne og skrue godt op for lydstyrken.

Pladespilleren forventes at ramme butikkerne i løbet af næste måned. Prisen er opgivet til 1299 euro.

Foto: Pro-Ject
Læs videre
Exit mobile version