Hver måned præsenterer to medarbejdere fra Lyd & Billede/GEAR-redaktionen hver sin holdning til et aktuelt, kontroversielt eller bare vigtigt tema inden for teknologi, forbruger-elektronik, gadgets, IT, mobiltelefoni eller et andet relevant emne.
Emnet defineres altid i form af en bestemt påstand, og den medarbejder, som er enig med udsagnet, repræsenterer plus-holdningen, mens modstanderen står for minus-argumenterne.
Læs argumenterne og bland dig gerne i debatten. Brug kommentar-feltet under artiklen.
Påstand: Det er bedre at bruge flere penge på forstærkeren end på højttalerne!
Plus – Geir Nordby
Min påstand er, at indenfor et givet budget er det som regel smart at bruge flere penge på forstærkeren end højttalerne. Det bliver mere sandt, jo højere i pris man kommer. Sat på spidsen kan jeg fint bruge 10.000 kroner på forstærkeren og 4.000 kroner på højttalere, men aldrig omvendt! Faktisk brugte jeg længe en 75.000 kroners forstærker (Chapter Precis 250S) til at drive et par små højttalere til 6.000 kroner (Dynaudio Audience 42) i stuen.
Ganske vist har en højttaler mere forvrængning end en forstærker. Men det er også sandt, at det som mistes i begyndelsen af signalkæden aldrig kan genvindes efterfølgende. Dette er også argumentet, som bruges for at lægge en god del penge i lydkilden (nogle mener også, at du skal bruge flere tusind kroner på strømkabler!). Men det er forstærkeren, der har arbejdet med at forstærke det elektriske signal, før det går videre på sin færd mod højttalerne.
Der er meget, der kan gå galt i en forstærker, når den skal forstærke et elektrisk signal. Først skal spændingen fra det oprindelige lydsignal forstærkes i forforstærkertrinnet. Et undervurderet job, som kræver præcision. Derefter begynder den virkelige morskab. For i effektforstærkerdelen sker forstærkningen af strømmen. Dette er nødvendigt for at kunne drive højttalere, som er en tungtdreven mekanisk anordning. Til dette job kræves en kraftig trafo (strømforsyning), som byder på problemer i sig selv. Den drives nemlig af princippet elektromagnetisk induktion, som kan lave store udslag på det elektriske signal på sin færd gennem forstærkeren. Lækager fra effektforstærkertrinnet forplanter sig tilbage i forforstærkertrinnet, og vi får loop med elektrisk støj, som blander sig med det oprindelige lydsignal.
Men lad os ikke blive for tekniske. Min erfaring er, at en god forstærker, og da gerne en kraftig en, vil have bedre kontrol over højttalerne. Højttalerne er en passiv komponent, som kun udfører den opgave, som de bliver sat til af forstærkeren. En dårlig forstærker vil ikke kunne få selv verdens mest velkonstruerede højttalere til at spille godt. En meget god forstærker vil på den anden side kunne blæse liv i højttalere, som normalt burde lyde dårligere. Fordi forstærkeren holder højttalerne i et jerngreb, får den dem til at yde deres allerbedste, og mange af os har aldrig hørt, hvor godt et par billige højttalere faktisk kan lyde. På grund af en dårlig forstærker.
Minus – Sven Bilén
Det er naturligvis hvordan, man kombinerer produkterne i sin lydkæde, der bestemmer slutresultatet. Så langt så godt. Jeg vover imidlertid den påstand, at man bør gå ud fra, hvordan det rent faktisk lyder i sidste ende. Højttalerne kan have vældig forskellige karakter, og du bør efter min mening vælge de højttalere, som du faktisk synes lyder godt og kan lide at lytte til. Hvis du ikke kan lide, hvordan højttaleren lyder, kan du ikke tvinge den til at lyde anderledes, uanset hvor god en forstærker du sætter til.
Når jeg tester, prøver jeg som regel også dyrt med billigt og forsøger at kombinere på tværs. Jeg driver ofte billige højtalere med virkelig dyr og god forstærkning for virkelig at presse de sidste færdigheder ud af højttalerne. På samme måde tester jeg ofte forstærkere med både billige og dyre højttalere. Men min erfaring er, at jeg sjældent kan vurdere en dyr forstærker med en billig højttaler. Til det kræves en højttaler, som kan videreformidle alt, som forstærkeren har at byde på.
I og for sig er det ikke nogen større fejl i Geirs ræsonnement. Det kan lyde overraskende godt med en billig højttaler, når den får de bedste forstærkerforudsætninger. Engang stillede Linns legendariske grundlægger Ivor Tiefenbrun alle datidens normer på spidsen ved at påstå, at det første led i kæden, på det tidspunkt pladespilleren, var det vigtigste. For, som han sagde, hvis man starter med lort, får man aldrig andet end lort, uanset hvor godt resten af anlægget er. Der ligger unægtelig en del sandhed i det, men en del af ræsonnementet havde måske sin begrundelse i, at Tiefenbruns hovedprodukt var – en pladespiller. Og det samme ræsonnement vendt om, siger også, at uanset hvor godt det er fra begyndelsen, så kan alt også blive ødelagt ved at forsømme det sidste led i kæden.
Den grundlæggende forudsætning er dog, at uanset hvad er det godt at have en kvalitetsforstærker. Og i dag findes der virkelig mange gode forstærkere på markedet, også til overkommelige priser. Men min erfaring er, at en meget god forstærker kun kan løfte en billig højttaler til en vis grænse. En virkelig god højttaler kan du imidlertid drive med en billigere, men god forstærker, og endda opleve et glimt af den særegne magi, som den rigtig gode højttaler kan præstere. Det er en magi, som en dårligere højttaler ikke kan formidle med selv den bedste forstærker.
Jo bedre højttalere jeg har haft hjemme, desto gladere er jeg blevet for faktisk at få lov til at opleve, hvad en god højttaler faktisk kan. For mig betyder det mere oplevelse, mere musikglæde, mere lytten og mere gåsehud.
Så, vælg dine højttalere med omhu!