Philips satser på Hi-Fi

Det gode gamle stereoanlæg nægter at dø. Det tager bare en ny form. Som den trådløse Fidelio-serie fra Philips.

De, der har fulgt med i vores tests af højttalere med iPod-docking, vil vide, at Philips Fidelio ofte gør det godt. Nu skal Fidelio-navnet bæres af en udvidet modelrække med trådløs stereo. Fra højttalere og hovedtelefoner til de oplagte docking-højttalere.

Tag for eksempel Fidelio AW9000, 5000 og 3000, som alle er trådløse højttalere med aktiv forstærker. Man kan streame musikken fra et Apple iOS-produkt – iPad, iPhone, iPod – og Android tablets og mobiler til højttalerne. Der findes en egen AirStudio app, som kommunikerer med Fidelio-højttalerne.

Højttalerne er små og nemme at finde plads til, men har et bredt spredningsmønster, således at de kan klare at fylde en stor stue med musik.

Sammen med højttalerne lanceres også to trådløse Wi-Fi enheder – AW1000 og 2000 – den ene med 2 x 50 forstærker, som kan drive de højttalere, du allerede har.

En ny Fidelio docking-højttaler er også på vej. DS9100W har fået AirPlay for trådløs streaming fra iPhone og endnu bedre lydkvalitet.

Philips´ første Hi-Fi hovedtelefon testede vi for nylig, nu kommer et billigere sæt kaldet Fidelio M1, som er beregnet til brug sammen med smartphone og MP3-afspiller.

Til slut, højttalerne øverst på siden er en specialudgave af SoundSpere AirPlay. Begrænset til 500 sæt og nydeligt udført i ægte træ.

Læs testen af SoundSphere her .

Les videre
Exit mobile version