Peachtree gør dit anlæg trådløst

Med Bluetooth-modtageren BT1 flytter Peachtree lyden fra mobiltelefonen til stereoanlægget trådløst.

Fordelen med Bluetooth, sammenlignet med flere andre trådløse standarder, er, at det ikke spiller nogen rolle, om du bruger en mobiltelefon med styresystem fra Apple eller Android eller en pc eller Mac. Det er ligeledes ligegyldigt, hvilket musikprogram, du spiller musikken med. Det er den simpleste måde at streame lyd trådløst på.

Lydkvalitet
Ulempen er, at Bluetooth ikke har det allerbedste rygte, når det gælder lydkvalitet, da båndbredden er begrenset til 352 kbps på lydsiden.

Med Bluetooth-modtageren BT1 vil Peachtree bøde på dette ved hjælp af aptX-lydcodec’en (understøttes ikke af Apple), som komprimerer lyden mere effektivt, før den sendes gennem luften, for derefter at blive pakket ud igen til fuld størrelse i modtageren.

Hvis du har en god DAC, kan BT1 sluttes til denne via en optisk digitalindgang. Hvis ikke, bruger du den analoge 3,5 mm minijack-udgangen på bagsiden af BT1. Peachtree har sat en DAC-chip fra Wolfson til varetage det vigtige konverteringsarbejde fra digitalt til analogt signal. Peachtree hævder, at den tager jobbet seriøst. For at sikre et endnu renere musiksignal bruges separate strømforsyninger til den digitale og analoge del.

BT1 kan bruges med et hvilket som helst lydanlæg, men Peachtree understreger, at den er en perfekt match til firmaets egen integrerede novaSE-forstærker. BT1 får strøm fra USB, og et kabel kan trækkes direkte fra novaSE-forstærkeren. På den måde vil modtageren tændes og slukkes sammen med forstærkeren.

Enheden husker op til otte parrede enheder (dog ikke samtidig!), og har en trådløs rækkevidde på maks. 10 meter.

BT1 kommer i begyndelsen af november, og prisen bliver ca. 950 kroner.

Les videre
Exit mobile version