Onkyo køber en del af Pioneers hi-fi-afdeling

Pioneer frasælger majoriteten af sin AV-division, og japanske Onkyo er en af køberne.

Pioneer annoncerede i forsommeren, at man planlægger at sælge sin audio/video-afdeling Pioneer Home Electronics, som blandt andet laver højttalere, hi-fi-udstyr og hjemmebioreceivere. Nu er aftalen i hus: Investeringsfonden Baring Private Equity Asia og Onkyo køber tilsammen 51% af Pioneer Home Electronics.

Pioneer beholder 49% af selskabsdivisionen, og der vil fortsat blive udviklet og produceret AV-produkter under Pioneer-navnet. Hvor meget de vil adskille sig fra tilsvarende Onkyo-produkter, må tiden vise. Det loves nemlig, at Pioneer vil beholde ansvaret for produkt- og teknologiudvikling. Onkyo vil gengæld nok udnytte flere af de patenterede teknologier, som findes i Pioneers produkter.

Mange Lyd & Billede-læsere husker sikkert nedlæggelsen af Pioneers plasmaproduktion for nogle år siden. Salget er nok endnu et skridt til at forbedre lønsomheden hos den japanske producent.

Den officielle baggrund for salget, er at Pioneer vil koncentrere sig om sine mere lønsomme produktområder, herunder bilstereo, navigatiosudstyr og DJ-grej.

Kilde: Nikkei

Les videre
Exit mobile version