Nyhed

Ny forstærkergeneration

Vi har glædet os til de her, og det er der flere grunde til.

Måske er det det charmerende retro-design, måske er det den varme klang eller måske kvaliteten helt ned på detaljeniveau. Sandsynligvis er det alt dette og én ting til – den uanstrengte og naturlige lyd – der forfører os ved Yamahas dyrere forstærkere.

Vi har hørt det mange gange. Fra forstærkerkuppet A-S1100 til rålækre forstærkersæt C-5000 og M-5000.

(Foto: Yamaha)

Nu opdateres de tre integrerede forstærkere i Yamahas mere eksklusive A-S-serie: A-S1200, A-S2200 og flagskibet A-S3200.

(Foto: Yamaha)

Designet er stort set uændret – heldigvis – men indvendig har Yamaha skiftet komponenter ud og redesignet dele af elektronikken, bl.a. med en ny 625 VA ringkernetransformator (AS-3200) og bedre kondensatorer samt fuldt balanceret kredsløb.

Alle tre har pladespillerindgang, og som vi ved, er den rigtig god, men ingen af dem har fået digitale indgange.

(Foto: Yamaha)

Flagskibet A-S3200 har to par balancerede indgange og to sæt højttalerudgange. Udgangseffekten er opgivet til 100 watt pr. kanal i 8 ohm og 200 watt pr. kanal i 4 ohm, og den næsten 25 kilo tunge forstærker er prissat til 43.500 kroner.

Det er især pladespillerindgangen, der er værd at nævne her. Den har et opgivet signal/støj-forhold på 90 dB med MC-pickupper og hele 96 dB med MM-pickupper. RIAA-afvigelsen er opgivet til +/-0,5 dB, hvilket er rigtig godt.

(Foto: Yamaha)

A-S2200 er lidt enklere udstyret med kun én balanceret indgang, men den koster så også noget mindre end A-S3200, nemlig 23.990 kroner. Den har et tilsvarende RIAA-trin som A-S3200, men effekten er 90 watt pr. kanal i 8 ohm eller 160 watt i 4 ohm.

Indvendig er de bygget på samme måde, også A-S1200, som er indstigningsmodellen i Yamahas bedste forstærkerserie og koster 19.990 kroner.

(Foto: Yamaha)

Alle tre forstærkere fås i sølv eller mat sort med lakerede træsider.

Vi ser frem til at teste.

(Foto: Yamaha)
Les videre
Exit mobile version