Optoma er bedst kendt for at lave overkommelige projektorer, men nu har de altså udvidet butikken. Det hele startede med købet af den blomstrende hi-fi producent NuForce, der står bag en række smarte audioprodukter. Herunder den kraftfulde, men overkommelige forstærkere som DDA-100, som modtog velfortjent ros, da Sven Bilen testede den, og som nu er har fået en afløser i form af DDA-120, som vi beskrev forleden.
Formålet med de nye Optoma-NuForce produkter er at tilbyde højtydende “slimline” stereo- og surroundprodukter til en rimelig pris.
STA120 er det sidste skud på stammen i serien, der allerede består af den digitale forforstærker DAC80 og den trådløse DAC WDC200.
STA120 måler beskedne 21,5 x 5 x 32 centimeter, og vejer kun 3,5 kg. Trods dette leverer den 2 x 85 watt ved 8 ohms belastning. Driftsprincippet er klasse D-forstærker, hvilket gør den meget stabil og strømbesparende. Kabinettet er af blødt formet aluminium og kan vælges med sort eller sølvfarvet anodisering.
Pris: 4.495 kroner.