Ny Audi S7 med 1,4 kilowatt vellyd fra B&O

Den nye Audi S7 med helt nykonstrueret B&O-lydsystem får premiere på Leipzig Auto Mobil International 2014.

Foto: B&O

Audi har sammen med B&O skabt en efterfølger til den meget roste  S7. Til 2014-modellen har Bang & Olufsen endnu engang skabt et nyt musiksystem. Denne gang med udgangspunkt i firmaets nye forstærker, BeoCore.

95% effektivitet
BeoCore-forstærkerens styrke ligger i dens evne til at generere og håndtere store mængder strøm med et meget lille energitab. Dens intelligente strømstyring muliggør belastninger på helt op til 1.440 watt med en effektivitet på 95 procent. Desuden anvender forstærkeren B&O’s patenterede ICEpower klasse D-teknologi.

Systemet omfatter 15 aktive højttalere, som drives separat af hver sin forstærkerkanal: 5 diskantenheder, 5 mellemtoneenheder, 4 basenheder og 1 subwoofer. I systemet anvendes Bang & Olufsens patenterede Acoustic Lens Technology (ALT) med en 180 graders vandret spredning af lyden samt Vehicle Noise Compensation (VNC), som ved hjælp af en mikrofon i kabinen justerer lyden, så den kompenserer for både intern og ekstern støj.

Bang & Olufsen har monteret subwooferen og samtlige dørmonterede mellemtone- og basenheder i forseglede kabinetter for at minimere vibrationsstøj.

I den prisklasse, som Audio A7 ligger i (der er forskellige modeller, men regn med mindst en million kroner), er der råd til at kæle for udseendet. Fronthøjttalergitrene er i poleret, anodiseret aluminium med lasergraveret B&O-logo. Over 20.000 perforeringshuller, sikrer akustisk transparens. Diskantenhederne er forsynet med en lille motor, som får dem til at køre op af instrumentbrættet ved aktivering og ned igen ved deaktivering.

Præsenteres i Leipzig
Audi præsenterer den nye udgave af S7 på Leipzig Auto Mobil International, som finder sted netop nu.

Fakta:

Højttalere:

Forstærker

Les videre
Exit mobile version