Messebilleder – Soundsociety 2024

Den årlige Soundsociety-messe var flyttet til København, hvor der weekenden igennem var fuldt hus i de mere end 30 demorum.

PXL 20240302 143853242

(Foto: John Alex Hvidlykke)

Weekendens Soundsociety hi-fi-messe var den sjette i rækken. Men det var første gang, den blev holdt i København. Arrangøren Bülow:Steensen havde i år valgt at flytte messen fra hjembyen Aarhus til hovedstaden.

1.500 besøgende fandt i løbet af lørdag og søndag ud til Hotel Scandic Sluseholmen for at se hi-fi i den tunge ende.

Selv om det er lidt færre, end de 2.000 gæster, som sidste års messe havde i Aarhus, er Maria Kavitha Frish Ramussen fra Bülow:Steensen godt tilfreds. Og hun siger, at udstillerne også har været rigtig godt tilfredse.

Selv om besøgstallet ikke slog rekord, var der godt fyldt op i de fleste af demorummene weekenden igennem. Og i de mest populære måtte publikum vente i kø for at få plads til næste demo.

PXL 20240302 085938378 scaled
Og så var messen åben! (Foto: John Alex Hvidlykke)

Hi-fi i millionklassen

Tre balsale med hi-fi

Hotellet var noget anderledes indrettet end Hotel Royal i Aarhus, der plejer at lægge hus til. Som konferencehotel havde Scandic Slusesholmen flere mødelokaler og tre kæmpestorefestsale i stueetagen, der gav mulighed for store udstillinger. De tæt beliggende rum betød til gengæld, at man kunne høre det på flere lokalers afstand, når kræfterne i de tungeste anlæg blev sluppet løs.

De mere intime udstillinger

Også en del af de almindelige hotelværelser på de øvrige fire etager var taget i brug. Akustikken var ikke så sprælsk som i de store sale, men pladsen var flere steder trang.

København, Aarhus eller Odense næste gang?

Ovenpå weekenden er der ingen tvivl om, at der også kommer en Soundsociety-messe næste år. Men arrangørerne har ikke besluttet sig endeligt på, hvor den skal foregå. Bliver det København en gang til? Skal den tilbage til Aarhus? Eller skulle man prøve i Odense?

De to herrer her havde taget turen fra Yding i Midtjylland og indlogerede sig allerede fredag på hotellet. Det er lidt lang vej, men så får man også en weekend ud af det. (Foto: John Alex Hvidlykke)

 

Læs videre
Exit mobile version