Nyhed

McIntosh MC901 Dual Mono

300 watt her og 600 watt der.

Magen til forstærker har nogen næppe set før. Vi har i hvert fald ikke, og du har næppe heller. Det, der ligner en lidt ufærdig rørforstærker fra McIntosh, er i realiteten en hybridforstærker med to forskellige udgange.

Normalt er en hybrid konstrueret med to driftsprincipper. Det kan være analogt kombineret med digitalt eller rør kombineret med transistorer. I McIntosh MC901 er der tale om det sidste. Men ikke som man tror.

(Foto: McIntosh)

For mens McIntosh MA252 bruger vakuumrør til forforstærkeren og transistorer til udgangstrinet, bruger denne forstærker rør til at drive den ene højttalerudgang og transistorer til den anden.

På den måde kan MC901 drive en højttaler med transistordelen på bas-enhederne og rørdelen på mellemtoner og diskanter. Fikst. Forstærkeren leverer massive 600 watt på transistorudgangen og 300 watt på rørudgangen, og har selvfølgelig både McIntoshs Unity Coupled Circuit udgangstransformator og Autoformer, der sikrer fuld effekt fra 2, 4 eller 8 ohm udgangene.

(Foto: McIntosh)

MC901 har justérbart delefilter med potmetre ovenpå, og man kan sætte gain på udgangene fra -6 til +3 dB. Rørdelen består af otte KT88-udgangsrør, fire 12AT7 og to 12AX7A-signalrør, som er beskyttet mod kortslutninger med McIntosh Power Guard-systemet.

Læg i øvrigt mærke til, at effektmeteret på fronten viser tilført effekt fra både transistor- og rørudgang.

Forstærkeren har ikke fået dansk pris, men koster 17.500 dollars i hjemlandet (før moms).

(Foto: McIntosh)
Les videre
Exit mobile version