Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Massive 350 watt og forforstærker med rør

Se lige den nye integrerede McIntosh hybridforstærker!

Skrevet af / 10/10/2020 - 19:20
Massive 350 watt og forforstærker med rør

For dem, der endnu ikke har hørt en ægte McIntosh med autoformere og balanceret kredsløb, kan vi fortælle, at de spiller enormt godt, næsten hele banden. De integrerede MA9000, MA352 og MA7200 er noget af det bedste, der kan købes for penge, og de dyre for- og effektforstærkere er heller ikke ligefrem tabt bag en vogn.

Men nu skal det handle om integreret. Her har vi nemlig det nye flagskib fra den amerikanske high-end-producent: McIntosh MA12000. Et monster af en hybridforstærker, der kombinerer fire 12AX7A vakuumrør i forforstærkerdelen med 350 watt udgangseffekt fra en effektdel med transistorer.

(Foto: McIntosh)

Den enorme forstærker har alt, hvad man har brug for, om bord: Balancerede og ubalancerede ind- og udgange, kablet fjernstyring af resten af McIntosh-kataloget, pladespillerindgang til MC- og MM-pickupper med tilpasning samt McIntoshs DA2 digitalmodul.

Desuden har den to optiske, to koaksiale og en USB-indgang, MCT til digital tilslutning af McIntoshs SACD/CD-afspillere og HDMI med ARC (Audio Return Channel).

(Foto: McIntosh)

DAC’en er opbygget med fire DAC-kredsløb pr. kanal, den arbejder med op til 32 bit strenge og understøtter DSD512 og DXD op til 384 kHz via USB-indgangen, mens de to optiske og koaksiale understøtter op til 24 bit/192 kHz. Der er også Roon-understøttelse.

Forstærkeren har desuden en ottebånds EQ, som kan kobles ud, McIntoshs HXD hovedtelefonudgang og oplyste effektmetre mellem de tunge rack-håndtag på fronten.

MA12000 er prissat til 14.000 dollars, hvilket vil sige i omegnen af 115.000 kroner, når den bliver tilgængelig i udvalgte butikker til november.

(Foto: McIntosh)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

0
Lyd & Billede
Scroll to Top