Mark Levinson med det hele

Mark Levinson No519 har stort set alting indbygget.

Foto: Mark Levinson

De fleste mennesker tænker på hi-fi-nørderne som midaldrende mænd med svinedyre stereoanlæg, sammensat af mange små og store bokse, der hele tiden udskiftes med “noget bedre.”

Men det er muligt at finde lige så god lyd i langt mindre anlæg, der ikke fylder en hel stue (og mere til).

For eksempel kan man tage Mark Levinsons nye № 519. Det er meget mere end blot en forstærker. Den kombinerer således forforstærker med cd-afspiller, DAC, internetradio og streaming. Tilføj et par aktive højttalere eller en effektforstærker, så er du i mål.

Læs testen af Mark Levinson No585 her.

Foto: Mark Levinson

Som man kan se, indeholder bagsiden, ind- og udgange til de mest moderne hi-fi-behov. Undtagen pladespillerindgang.

Der er til gengæld en række digitale indgange, herunder USB, Ethernet og udgange til effektforstærker, samt Bluetooth-streaming, hvilket gør de fleste andre komponenter overflødige. Heldigt nok, da man kan købe et helt high-end-anlæg for prisen.

Den understøtter lydfiler op til 32-bit, 192 kHz og PCM, DSD, CD, samt afspilning af Spotify, Tidal, Qobuz, Deezer, Rhapsody, Napster, samt netradio.

Hovedtelefonudgang findes på forsiden, hvor der også er en stor skærm, der viser albumbilleder og navigere i en vifte af muligheder med knapper ved siden af.

Vi fik et glimt af forstærkeren på Hi-Fi & Surround-messen for nylig, og nu er den i handelen herhjemme til 181.000 kroner.

Les videre
Exit mobile version