IsoAcoustics Gaia Neo isolator

Disse kan du have under højttalerne.

gaia neo gallery 04 1920x1280 1

Foto: IsoAcoustics

Resonanser og vibrationer er ikke ligefrem musikkens bedste venner. Derfor findes der en række remedier, som kan bruges til at dæmpe eller eliminere problemet. Nogle af dem virker bedre end andre, som f.eks. højttalerfødderne fra IsoAcoustics.

De vil snart være tilgængelige i en ny version, kaldet GAIA Neo. Princippet er det samme som før, højdejusterbare højttalerfødder med indvendig dæmpning, der absorberer vibrationer.

Røntgenbillede af Gaia Neo. Foto: IsoAcoustics

Den nye version af Neo har et videreudviklet hus, der er større end før, med en større kontaktflade mod højttaleren og forbedret absorbering af resonanser.

Foto: IsoAcoustics

Neo-versionen har en højdejustering på ± 8,5 mm, og designet er mere strømlinet uden en synlig sammenføjning. De leveres med tilpassede gulvbakker, som gør det nemt at flytte højttalerne, når afstanden til bagvæggen og lyttepositionen skal justeres.

Foto: IsoAcoustics

Der er også små underlag med spikes på undersiden, som bruges, hvis højttalerne placeres på gulvtæpper.

Vi har allerede hørt Gaia Neo, og demonstrationen var mildest talt overbevisende. Derfor har vi bestilt et sæt til test, som vil ankomme, så snart Gaia Neo-serien er på markedet. Hvilket er omkring månedsskiftet mellem september og oktober.

Foto: IsoAcoustics

Højttalerfødderne kommer i tre forskellige størrelser og vægtklasser fra 32 til 100 kilo, i mørk krom eller sort finish. Og der kommer også ekstra store højttalerfødder, kaldet Titan NEO*, der er beregnet til de allertungeste højttalere på op til 281 kilo pr. stk.

Foto: IsoAcoustics

*Priser og levering for Gaia Titan NEO – forventes Q1/Q2 2026.

Læs videre
Exit mobile version