Search
Generic filters

IFA 2019: Sonys nye musikafspiller

Musikafspilleren NW-ZX507 lover os luksuslyd i lommeformat.

Med NW-ZX507 vil Sony give os meget bedre lyd, end man får fra mobiltelefonen. Indmaden er eksklusiv med en DAC, der understøtter både højopløst PCM og det sære DSD-format, og med fysisk adskillelse mellem de digitale og de analoge kredsløb. Ordentlige kondensatorer er der også brugt, alt sammen for at gengive musikken med bedre lyd.

Android

Sony NW-ZX507 kører Android-operativsystemet, så du kan streame musik fra Spotify, Tidal, og hvad det ellers måtte være, og hvis du har et par hovedtelefoner, der understøtter Bluetooth-codec’en LDAC (sandsynligvis fra Sony), kan du overføre lyden så at sige tabsfrit fra afspilleren til hovedtelefonerne.

Skærmen er på 3,6 tommer og har touch-funktion for lettere betjening. Både USB-C-port og microSD-kortlæser er der også (den indbyggede hukommelse er på 64 gigabyte), og batteriet holder til 20 timers afspilning.

Med en pris på ca. 5.700 kroner bliver NW-ZX507 ikke ligefrem billig, når den kommer i butikkerne til november.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Samsung Galaxy S20 Fan Edition kan være den perfekte kombination af specifikationer og pris.
    Panasonic starter udrulningen af deres første Android-TV til november!
    Der laves kun 50 par af Il Cremonese ex3me, og de bliver ikke ligefrem billige.
    Ud over Elite 85t giver Jabra aktiv støjreduktion til de eksisterende Elite 75t og Elite Active 75t.
    Så er det officielt. OnePlus lancerer sin næste mobil om tre uger.
    I dag kom traileren til den første norske originalfilm fra Netflix: Kadaver.
    Med Netatmo Smart Video-dørklokke kan du se, hvem der ringer på, og tale med dem hvor som helst fra.
    Kompakt high-end med kræfter nok.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.