Hybridforstærkere fra Peachtree

Peachtree Audio´s integrerede forstærkere har indbygget DAC, hovedtelefonforstærkning og rørforstærkning.

Decco 65 er den billigste model. Den har rør i forforstærkertrinnet for en varmere lyd (dette kan slås til eller fra efter behag), mens effektforstærkningen sker med en 65 watts Klasse D-forstærker. Indbygget sidder en digitalkonverter af typen ESS Sabre 24/192 og blandt digitale indgange findes to koaksiale, en optisk og desuden en asynkron USB-indgang, som håndterer lydfiler op til 24-bit/192kHz. Hovedtelefonudgangen i front har egen forstærkning for bedst mulig drift af hovedtelefoner, der stiller høje krav.

Peachtree Decco, en hybridforstærker på 2 x 65 watt.

Forstærkeren Nova 125 har samme funktionalitet som Decco 65 og er desuden kraftigere med 125 watt pr. kanal.

Behøver du mere kraft, er det Nova 125 det gælder.

Flagskibet
På toppen troner flagskibet Grand Integrated. Her sidder en ESS Sabre 32 9018 digitalkonverter, med 32-bit opløsning. Af digitalindgange findes to optiske og to koaksiale RCA foruden en BNC til optimal impedans. Foruden selvfølgelig en USB.

Flagskibsforstærkeren Grand Integrated leverer 2 x 440 heftige watt.

En Home Theater Bypass-knap gør den til en ren effektforstærker, som kan tilsluttes en hjemmebiografforstærker for mere kraft til frontkanalerne. Modsat har den forforstærkerudgang til bi-amping eller tilslutning af subwoofer, og den har desuden en egen højpas forforstærkerudgang, som, når den aktiveres, filtrerer alle frekvenser under 80 Hz væk. Vi ser for os, at denne kan bruges sammen med et par aktive monitorhøjttalere, mens forforstærkerudgangen med fuld rækkevidde sender signalet til subwooferen.

Frontpladen i aluminium er over en centimeter tyk og en række LED-lys, der kan dæmpes, præger fronten.

Effekten på hele 2 x 440 watt i 8 ohm og 770 watt i 4 ohm burde være rigeligt for de fleste!

Priser:
Decco 65 8.990 kr
Nova 125 12.990 kr
Grand Integrated 34.990 kr

peachtreeaudio.com

 

Les videre
Exit mobile version