Når det gælder minikomponenter i luksusklassen, er der få, der gør det så lækkert som TEAC. Nu kommer den japanske producent med to nye HD-lydkomponenter, nemlig hovedtelefon-DAC’en UD-503 og medieafspilleren NT 503DAB.
Hovedtelefon-DAC UD-503
UD-503 er en USB-DAC med hovedtelefonforstærker. Den erstatter DU-501, og er et ægte dual mono-design for optimal kanaladskillelse. Den har også indbygget forforstærker, så den kan forbindes til et fuldblods-stereoanlæg eller et par aktive højttalere. Til dette formål er den udstyret med balancerede udgange for at holde støjgulvet så lavt som muligt. Selvfølgelig har den også de sædvanlige ubalancerede RCA-udgange. Og som en ekstra finesse kan de to hovedtelefonudgange sammenkobles til balanceret drift af et par kompatible hovedtelefoner.
DAC-chippen (AKM AK4490 Verita) understøtter PCM-signaler op til 32-bit/394 kHz, og der er også støtte for DSD-formatet med hele 11,2 MHz-opløsning. USB-overførsel fra Mac og PC foregår asynkront, og konverteren har separate clock-kredsløb for 44,1 kHz og 48 kHz. Det betyder, at uanset samplefrekvenen på musikformatet, vil clockfrekvensen gå op i den. På den måde holdes jitter (fejl i tidsdomænet) på et minimum.
UD-503 har optisk og koaksial digitalindgang, samt USB, og dertil en analog linieindgang for tilslutning af f.eks en radio eller pladespiller, hvis du har en RIAA-forstærker imellem.

Netværksafspiller NT-503
Ønsker du også netværksstreaming, er det NT-503, du skal have fat i. Dens hovedtelefondel er mindre fornem end i DU-503, men DAC og forforstærkerdelen er den samme. Der er balancerede udgange, men den analoge indgang er erstattet med et Ethernetstik. NT-503 kan afspille højtopløste musikfiler fra en pc eller netværksharddisk (NAS), og den kan styres fra din mobiltelefon med app’en TEAC HR Remote. Den har også indbygget understøttelse for musiktjenester som Spotify og Deezer, samt internetradio. Tidal- og Apple Music brugere må indtil videre bruge Bluetooth-steaming (aptX, AAC), eller koble pc’en til USB-DAC-indgangen.
Prisen for UD-503 bliver ca. 9.000 kroner, og netværksafspilleren NT-503 kommer til at koste ca. 11.000 kroner. Begge fås i sort og sølvfarve.
Artikel Foto af UD-503: TEAC
Læs videre med LB+
Nyhed! LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
TILBUD - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!