Hør stereo for millioner

Oplev Naim Statement og Focal Sopra 3 i København i weekenden.

Foto: Naim

Hvis du er i København i den kommende weekend, er der mulighed for at høre high-end i den allerhøjeste ende. Det drejer sig om den – helt bogstaveligt – megadyre forstærker Naim Statement.

For første gang i verden præsenteres Statement-forstærkeren fra Naim Audio sammen med de helt nye Sopra No3 fra Focal. Det er samtidig Skandinavisk premiere, da det er første gang, at Statement-forstærkeren
er på disse breddegrader.

Med en pris på 1.745.000 kroner for selve forstærkeren, 150.000 kroner for musikstreameren og højttalere til 145.000 kroner taler vi altså om et stereoanlæg til lige over to millioner kroner. Så der er grund til at sætte forventningerne højt.

Naim Statement-forstærkersættet er med 90 cm i højden fysisk overvældende. Foto: Naim

Naim Audio er placeret i Salisbury, sydvest for London, og knap 20 km fra Stonehenge. Firmaet har produceret hi-fi i den tunge ende siden 1970, og man gør tingene på stedet og på den måde, som de altid er blevet gjort – i hånden og med samme præcision som de Schweiziske urproducenter. Ligesom mange andre audioproducenter har Naim også udvidet forretningen med en bilstereo-afdeling. Men de leverer ikke til hvem som helst. Skal man høre Naim-lyd i bilen, skal der stå Bentley på kølerhjælmen.

Mark Raggett fra Naim Audio vil være til stede under hele arrangementet. Han har selv været ansat hos Naim siden 1980, så han burde have svar på de fleste spørgsmål.

Focal Sopra No3 er topmodellen i Sopra-serien, som lige har haft verdenspremiere på High-End 2016 i München.

Focal Sopra No 3 havde premiere på High-End 2016 i München. Foto: Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Det er Terton Audio, der står bag weekendens arrangement, som finder sted på Radisson Blue på Falkoner Alle 9 på Frederiksberg. Der er åbent kl. 10-14 begge dage.

tertonaudio.dk

 

Les videre
Exit mobile version