Hegel afslører ny D/A-konverter med DSD

Den kompakte HD12 DAC er en efterfølger til den kritikerroste HD11, og den kan et par nye tricks.

Hovedtelefonudgang er et velkomment tilskud til listen af features. Og skal vi tro Hegel selv, har de ikke været fedtede med kvaliteten. Den nye HD12, som kommer til at koste ca. 5.500 kroner i butikkerne til september, er i øvrigt en helt ny konstruktion.

Selv om den har arvet DNA’et fra tidligere Hegel-DAC’er, har den fået en nyere 24-bit konverter fra AKM, som understøtter DSD-filer, og et nyt kredsløb, hvor strømforsyningen er placeret langt fra den digitale kreds for eliminering af støj.

Hegel HD12 har også analog lydudgang – både balanceret XLR og ubalanceret RCA. Der er volumenkontrol, så den kan bruges som forforstærker i et anlæg. En fjernbetjening følger selvfølgelig også med.

Les videre
Exit mobile version