Gør dit eksisterende stereoanlæg trådløst

Og som en bonus udvides rækkevidden af det trådløse hjemmenetværk.

Som del af serien mydlink Home, som er D-Links bud på Tingenes Internet, også kendt og markedsført som Det smarte Hjem, lanceres produktet Music Everywhere (DCH-M225). Dette lille gadget kobles til dit eksisterende stereoanlæg og sætter dig i stand til at streame musik fra mobiltelefon, tablet (Android og iOS), eller computer, via luften. Forudsætningen er, at dit anlæg har en standard 3,5 mm jack-indgang (eller et andet stik og et adapterkabel).

Direkte i stikkontakten
Enheden stikkes direkte i en stikkontakt i nærheden af stereoanlægget, som du ønsker at streame til, og det tager kun et øjeblik at tage den ud, og flytte den til en anden zone. Hvis du har flere Music Everywhere-enheder i froskellige rum, kræver det bare et enkelt tryk på en tast at flytte musikken fra et rum til et andet.

Trådløs musik fra mobil og computer
Music Everywhere streamer musik fra en hvilken som helst netværksforbundet medieafspiller eller musiktjeneste på enheder, som understøtter DLNA eller AirPlay. I praksis betyder det, at du kan streame fra alle Apple-produkter, samt pc og Mac, og DLNA gælder omtrent alle mobiler, men forudsætter, at du installerer et program. En såkalt DLNA-klient. For eksempel Twonky.

Installationen af mydlink Home Music Everywhere sker ved at sætte enheden i og koble den på det trådløse netværk. Hvis din router har WPA (Wi-Fi Protected Setup), parres de med et tastetryk.

Indbygget netværksextender
Enheden fungerer også som en trådløs forlænger for det trådløse netværk og udvider rækkevidden til kroge og hjørner, som ikke tidligere havde internetdækning. Med support for 802.11 n-teknologi leverer enheden hastigheder op mod 300 Mbps.

Pris og tilgængelighed
mydlink Home Music Everywhere Wi-Fi Audio Extender (DCH-M225/E), som er dens fulde navn, er tilgængelig nu til ca. 400 kroner.

dlink

Les videre
Exit mobile version