En pladespiller solgt i minuttet!

HMV solgte en pladespiller i minuttet op mod jul. og hos Amazon udkonkurrerede en pladespiller alle andre gadgets.

Foto: Fernando Valença. https://www.flickr.com/photos/tinacomegetsomeham/

I følge The Scotsman solgte musikforhandlerkæden HMV en pladespiller i minuttet i ugen op til juleaften 2015. Selskabet tror endvidere, at de vil sælge omkring 2 millioner vinylplader i 2016, imens vinylrenæssancen fortsætter.

Læs også: Pladepressene kører igen – efter 25 år

Administrerende direktør Ian Topping sagde: “Underholdningsprodukter udgør en stor del af indkøbslisten i julen. Men årets gave i 2015 var helt klart en pladespiller, eftersom vi har set en stor opblomstring i vinylsalget.

En talsmand for BPI (British Recorded Music Industry) sagde: “Efter at have været nærmest uddød i 2007, hvor kun 205.000 lp-plader blev solgt, vil vi forvente at se omkring to millioner solgte eksemplarer i år.

Læs også: Storbritannien får igen hitliste for vinylplader

Mens nogle fans køber vinyl bare for at eje og samle på musikken, vil mange også gerne spille pladerne. Noget, der afspejles i det enorme salg af pladespillere i 2015.

Amazon har bekræftet dette ved at offentliggøre nyheden om, at det mest solgte lydprodukt i julesæsonen var en pladespiller med indbygget forstærker, radio og højttalere ved navn Jensen 3-Speed Stereo Turntable til den latterligt lave prisen af USD 39.

I 2015 blev der solgt over 20 millioner LP-plader i USA, mere hvad der er set de sidste 26 år. Og endda den britiske supermarkedskæde Tesco har nu taget vinyl ind i sortimentet.

(Artikelfoto: Fernando Valença , Flickr)

Les videre
Exit mobile version