Dragonfly-DAC i ny version

Den nye v.1.2-udgave af USB-konverteren Audioquest Dragonfly er udseendemæssigt identisk med sin forgænger, men vi loves endnu bedre lyd.

Audioquest Dragonfly Mac

Vi var helt oppe at køre i begejstring, da vi i februar testede Audioquest Dragonfly, en D/A-konverter til pc og Mac på størrelse med en USB-stick.

Siden da er konkurrencen skærpet, og imens konverteren stadig er glimrende, og forbedrer lyden fra computeren meget, findes der tilbud med endnu bedre lyd til prisen. Dette har Audioquest nu taget konsekvensen af, og har lanceret Dragonfly i version 1.2.

For at få endnu bedre lyd fra den lille krabat er kredsen mellem DAC-chip’en og analogudgangen blevet forbedret, og desuden har strømfordyningen fået sig en overhaling.

Udvendig er den nye version fuldkommen identisk, bortset fra en anelse lavere vægt grundet en lidt lettere analog lyddel. Den eneste synlige forskel er, at den nye æske er mærket med v1.2, og at computeren vil identificere den som v1.2, når den er tilkoblet.

Asynkron overførsel
Dragonfly bruger asynkron USB-overførsel, således at digitalsignalet times af Dragonfly og ikke af pc’en eller Mac’en. Det er en fordel, da pc’en ikke har synkronisering af musik som sin første prioritet, og da pc’ens clockfrekvens ikke nødvendigvis går nøjagtig op i lydsignalets frekvens. Resultatet er jitter, som er tidsfejl i det digitale signal. Asynkron USB-overføring er en løsning på dette. Dragonfly har to clocksignaler, som er tilpasset forskellige opløsninger. Den ene håndterer signaler med opløsning på 44,1 og 88,2 kHz, mens den andre bruges, når 48 kHz og 96 kHz-opløsninger overføres.

Læs videre
Exit mobile version