Der er en ny Spotify i byen

En reel ansigtsløftning - og en flok nye funktioner.

Farvel til det gamle udseende på Spotify. Det nye Spotify har et langt mere tiltalende look. Der er også kommet nye funktioner.

Featured Playlist
En vigtig del af det nye Spotify er Featured Playlist. Den ligger i “Browse”-delen af musiktjenesten, og består af forskellige spillelister, som er skræddersyet til højdepunkter på året eller dagen. Onsdagens playliste bød på “Your favorite coffee house” med lavmælt singer/songwriter-musik. Listen “Ready for the day” har mere up-tempo musik, der skal motivere til en ny arbejdsdag. De melankolske kan svømme hen til playlisten “Early grey morning”, og så fremdeles. Målet er, at listerne skiftes ud hver eneste dag.

Featured Playlist består af afspilningslister, der er skræddersyet til dagen.

“Vi har som mål, at der i fremtiden skal det være noget nyt, hver gang man logger på. Noget, som ser lækkert ud og aldrig er kedeligt, og gerne noget nyt hver gang. Det er dog også er det vigtigt, at man altid skal føle sig hjemme. Der skal aldrig være tvivl om, at det er Spotify, og det nye design må være gennemgående på tværs af platforme”, siger produktudviklingschef Michelle Kadir over en Skype-samtale med os.

Velkommen nyhed
Etter kort tid med det nye layout står det klart, at den nye Featured Playlist-funktion er meget velkommen. Jeg regner med, at den hurtigt vil blive en populær måde for Spotify-brugere at opdage ny musik på. Med denne funktion tager Spotify et skridt i retning af WiMP, som har redaktionelle spillelister som sin specialitet, og som har oplevet stor succes med netop det.

Ud over den nye funktion har Spotify nu en mere overskuelig presentation af sine normale afspilningslister i forskellige genrer, som humor, pop, rock, fest, træning osv. Brugerfladen er mere ikonbaseret, med “fliseudseende”.

Your Music
En anden ny funktion har Spotify kaldt Your Music. Hvis du synes om en sang og vil gemme den til senere, men ikke på forhånd har sammensat en playliste hvor den passer ind, kan du højreklikke på sangen og vælge “save”. Så gemmer du sangen i biblioteket Your Music, hvor du let kan finde den igen. I Your Music kan du både bladre efter artist, album og sang, så du med det samme kan finde mere musik fra samme album og kunstner.

Det nye “fliseudseende” ser godt ud, og præsenterer spillelister efter genrer og humør på en overskuelig måde.

Udseende
Udseendet og brugergrænsesfladen har fået sig en overhaling. Den virker mere overskuelig og strømlinet, mere behagelig for øjet, og vil man finde ny musik baseret på de musikere, man lytter til ofte, kan man gå ind på “Discover”-fanen og gå på jagt i en overskuelig liste med store coverbilleder.

Discover-funktionen foreslår ny musik, baseret hvad du ellers lytter til. Og den gør det på en mere overskuelig måde end tidligere.

“Det nye Spotify drejer sig om, at brugeren skal gøre mindst muligt”, siger Michelle Kadir. Det betyder, at platformen må være intuitiv, det skal være let at finde rundt, og det er Spotify, som skal gøre det meste af arbejdet.

Etter en kort tid med den nye Spotify, som vi allerede har prøvet, er det åbenbart, at det er en klar forbedring.

spotify.com

Les videre
Exit mobile version