Den kan rumme al din musik

Aurender er ikke noget kendt navn, men kombinationen af musikserver, streaming og DAC kunne godt komme til at ændre på det.

Foto: Aurender

Musikservere er ikke noget nyt, ej heller digitalkonvertere. Men kan man få begge dele på én gang, sammen med streaming, begynder det at blive interessant for alle, der står med den ene fod i den fysiske medier, og er begyndt at snuse til streaming.

For Aurender A10 gør netop det. Den kombinerer en musikserver med 4 TB harddisklagring med en indbygget DAC og støtte for streamingtjenesterne Tidal og Qobuz.

4 TB giver plads til mere end 10.000 cd’er i ukomprimeret kvalitet, og har man et Tidal HiFi- eller Qobuz-abonnement, har man desuden adgang til næsten alle musiknyheder og et kæmpe bagkatalog i cd-kvalitet.

Foto: Aurender

A10 kan tilsluttes en forstærker, og den har både volumenkontrol og analoge udgange, så den kan fungere som en digital forforstærker. Hvis man ikke har en masse andre lydkilder, er A10 alt, hvad man har brug for i et – sammen med en forstærker og et par højttalere. Afspilleren understøtter alle kendte filformater, herunder MQA, som vi har visse forventninger, DSD (64/128) og højtopløste filer op til 32-bit/384 kHz-opløsning.

Serveren bruger en hybrid harddiskløsning med en 2,5″ harddisk og en hurtig 120 GB SSD som musikbuffer.

Foto: Aurender

Aurender siger i en pressemeddelelse, at A10 har et meget sofistikeret strømforsyning med fire ringkernetransformatorer for at give optimale arbejdsbetingelser for de forskellige dele af afspilleren: server, digital audiodel og en transformer for hver af D/A-konverternee. En støjsvag konstruktion med massivt aluminiumskabinet sikrer god termisk køling og korrekt arbejdstemperatur for elektronik og harddisk uden at bruge en blæser.

Aurender A10 kan købes fra slutningen af august, og prisen bliver ca. 48.000 kroner.

Les videre
Exit mobile version