dCS Varèse: Sprænger både lydmuren og banken

dCS tager skridtet til helt nye højder med sit nye flagskibsanlæg Varèse. Prisskiltet? Over 3 millioner kroner ...

dcs varese-SPREAD

Foto: dCS

Det er ikke kun i Schweiz, at guderne er crazy. Med mærker som Nagra og Goldmund, der begge laver hi-fi i millionklassen, er landet ganske vist i en liga for sig selv, men nu har britiske dCS også drukket af galskabens luksuseliksir.

Det er med sit flagskibs-anlæg Varèse, at dCS nu tager skridtet op i vanvidsligaen. Med et prisskilt på mere end 3 millioner kroner er dette anlægget for de få – og rige – udvalgte. Men hvad får man egentlig for pengene?

Fem komponenter, alene til den digitale signalbehandling. Foto: dCS

Det digitale Varèse-anlæg består af hele fem separate enheder, som alle kan købes enkeltvis: En Core-enhed, der fungerer som en digital hub og musikstreamer med USB og Ethernet. Den sender musiksignalet til to Mono DAC’er, som igen får rytmen dikteret af en Master Clock. Så har vi en helt separat enhed, der kun styrer brugergrænsefladen(!) Den hedder simpelthen User Interface. Alt er forbundet ved hjælp af dCS’ nye proprietære ACTUS-protokol.

Læs også Nyhed: Goldmund Telos 4800: Forstærkermonster får millionærer til at måbe Godmund Telos 4800 Mono effektforstærker er ikke bare en forstærker - den er et stykke højteknologisk kunst.
Eftersom DAC’en er i mono, skal du bruge to stykker. Foto: dCS

Ring DAC

I hjertet af systemet sidder en helt ny version af DCS’ særegne Ring DAC – en slags delta-sigma-DAC – som her er i en såkaldt “differential” version. Det skal give endnu bedre linearitet og et lavere støjgulv end nogensinde før. Sammen med den nye Tomix clock-teknologi lover dCS, at Varèse sætter en ny standard for digital lydgengivelse.

Læs også TEST: dCS Lina Network DAC 2.0 Nogle gange ville vi ønske, at vi havde alle de penge, vi kunne drømme om. dCS Lina Network DAC 2.0 er så god, at det meste andet blegner.

Men bliver lyden virkelig så meget bedre? Det vil vise sig, men dCS har i hvert fald ikke sparet på krudtet her. Med dobbelt så mange strømkilder i DAC’erne og en helt ny arkitektur er dette den største opgradering af Ring DAC-teknologien i over 10 år.

En separat master clock er påkrævet. Foto: dCS

CD-transport kommer senere

Til trods for at systemet består af fem komponenter, er der hverken CD-afspiller eller forstærker her. En CD/SACD-transport kommer først i 2025, og den bliver bestemt heller ikke billig. Når man så tilføjer forstærkere, begynder det at blive … kostbart. Hvad med et par Goldmund Telos 4800 mono-klodser – til en halv million? Ja, for hvorfor stoppe galskaben her…?

Strømming sker via Varèse Core. Foto: dCS

State of the art

Med Varèse indstiller dCS sigtet mod toppen af high-end segmentet. Vi taler her om state-of-the-art digital lyd uden kompromisser. De fleste af os må nøjes med at drømme, men for de heldige få, der har råd – og har ørerne til at sætte pris på det – kan dette være den ultimative musikoplevelse.

Læs også TEST: dCS Lina Headphone Amplifier Fra dCS kommer den måske bedste hovedtelefonforstærker, vi har hørt. Og helt sikkert den nemmeste at bruge.

Prisene er som følger i britiske pund:

Mere info: dcsaudio.com

Læs videre
Exit mobile version