B&O Play får Spotify Connect i julegave

Spotify Connect bliver integreret i BeoPlay 9 fra Bang & Olufsen

Med Spotify Connect integreret i BeoPlay A9 kan du afspille musikken direkte fra nettet, når du streamer musik mellem dine enheder. Du åbner Spotify på mobiltelefonen, og spiller musikken på normal måde. Men da musikken faktisk ikke streames fra din mobiltelefon men direkte fra internettet, stoppes den ikke ved indkommende telefonopringninger, og højttaleren på BeoPlay A9 afbrydes heller ikke, når du spiller videoklip eller spiller spil på den bærbare enhed, musikken streames fra.

Og skulle du tage telefonen med dig udenfor højttalerens Bluetooth-rækkevidde, vil dette heller ikke påvirke afspilningen. Enheden fungerer slet og ret som en fjernbetjening til en “usynlig” Spotify-tjeneste, som er indbygget BeoPlay A9. Dermed sparer du også batteri på mobilen.

Spotify Connect-funktionen bliver lanceret i udgangen af året. Har du allerede et A9 musiksystem, skal du blot hente og køre BeoSetup-app’en, som automatisk opdaterer systemet med Spotify Connect.

BeoPlay A9 koster ca. 14.995 kr.

beoplay.com

Les videre
Exit mobile version