Ud over overlegen ergonomi lover den nye TGIF T0 Aurena-gamingstol en spektakulær lydoplevelse. TGIF er gået sammen med Creative om at bygge et lydsystem af høj kvalitet direkte ind i stolen. T0 Aurena-gamingstolen har et kompakt højttalersystem baseret på Creatives SoundBlaster CMSS3D+-teknologi. Det skulle give en fordybende flerdimensionel lydoplevelse uden behov for eksterne højttalere eller hovedtelefoner.
Systemet er specielt designet til at give præcis lydgengivelse i spil, lige fra fodtrin i First Person Shooter spil til filmmusik. Alt sammen pakket ind i TGIF’s prisbelønnede ergonomiske design.
Bruges af professionelle
T0 Aurena bygger på den almindelige T0-model, som allerede bruges af League of Legends Professional League og under Asian Games. Den har TGIF’s patenterede Dynamic Synchronisation-teknologi, der tilpasser sig kroppens bevægelser, åndbart mesh-materiale og justerbar ryg-, nakke- og armstøtte.
TGIF T0 Aurena: Pris og tilgængelighed
Den nye gamingstol bliver lanceret i andet kvartal af 2025. Prisen er endnu ikke kendt. Men da standardversionen af stolen er prissat til 650 dollar, vil vi vædde på, at den ikke bliver billig. Forvent en pris på noget over 5.000 kroner.
Mere info: gamingchair.tgif-official.com